Drabssigtet 34-årig: Brutal nedtur for elitesportsmand

En af de sigtede i sagen om drab på to ældre mænd på Sjælland har en broget fortid med en international karriere i elitesport, egen virksomhed og en langvarig fængselsdom

En mindre hær af politifolk og teknikere rykkede fredag ud til landsbyen Sneslev, hvor de anholdt den 34-årige eks-elitesportsmand og hans 42-årige makker. De sigtes for drab på to ældre mænd i Ruds Vedby og Vemmelev. Foto: Per Rasmussen
En mindre hær af politifolk og teknikere rykkede fredag ud til landsbyen Sneslev, hvor de anholdt den 34-årige eks-elitesportsmand og hans 42-årige makker. De sigtes for drab på to ældre mænd i Ruds Vedby og Vemmelev. Foto: Per Rasmussen

Det er svært at forestille sig en mere brutal nedtur. Et større selvbedrag.

Den 34-årige mand, der er en af de to sigtede for drabene på Kiehn Georg Andersen i Ruds Vedby og Poul Frank Jørgensen i Vemmelev tidligere i år, og som før sin anholdelse fredag boede i en slidt, gammel campingvogn i en vestsjællandsk landsby, har oplevet solide mængder af succes.

Han har en fortid som elitesportsmand inden for svømning og som veluddannet erhvervsmand. Som ung deltog han i en række svømmestævner i Danmark og i udlandet, og senere har han arbejdet som rådgiver i sit eget firma.

Her er den 34-årige mand, som er en af de to sigtede i sagen om drab på to ældre sjællandske mænd. Foto: Privatfoto
Her er den 34-årige mand, som er en af de to sigtede i sagen om drab på to ældre sjællandske mænd. Foto: Privatfoto
 

Det er sket på trods af psykiatriske diagnoser, som han tilsyneladende i nogle år var i stand til at komme styrket ud af. I hvert fald er han trådt offentligt frem som et lysende eksempel på, at psykisk syge med svære opvækst-vilkår sagtens kan få succes.

Det fortæller han selv om i flere internet-opslag.

Dømt for vold og røveri
Den fængslede sjællænder glædede sig også så sent som sidste år over, at han var var kommet på ret køl efter en baggrund i en splittet familie og en dom på fem års fængsel, som han afsonede, da han var i begyndelsen af 20'erne.

Det stemmer overens med Ekstra Bladets oplysninger om, at en af de to drabssigtede tidligere er dømt for vold og røveri.

I den sidste tid før sin anholdelse overnattede den 34-årige mand angiveligt ofte i en af de to campingvogne på den medsigtede kammerats lejede grund i landsbyen Sneslev. Foto: Per Rasmussen
I den sidste tid før sin anholdelse overnattede den 34-årige mand angiveligt ofte i en af de to campingvogne på den medsigtede kammerats lejede grund i landsbyen Sneslev. Foto: Per Rasmussen

De markante spring i livet har han selv talt åbent om i flere foredrag. På de sociale medier skriver han om sig selv, at han er fan af at eksekvere målsætninger. Han stiller sig til rådighed som sparringspartner for erhvervsfolk, der gerne vil dygtiggøre sig inden for ledelse og projektstyring.

Nægter sig skyldig i drab
Den 34-årige mand nægtede sig skyldig i drab og brandstiftelser under grundlovsforhøret i Nykøbing, men erkendte, at han var i besiddelse af et oversavet haglgevær, da han og en medsigtet 42-årig kammerat blev anholdt i Sneslev.

Den tidligere succeshistorie inden for sport og erhvervsliv blev efter cirka to timers afhøring i retten varetægtsfængslet indtil 18. juli.

Det skete udelukkende på en begrundet mistanke om, at han begik 'grov vold med døden til følge' mod den 68-årige møntsamler Kiehn Georg Andersen og efterfølgende satte ild til offerets hus i Ruds Vedby.

Kiehn Georg Andersen forsvandt i påsken i år forbindelse med en brand i sit hus. Han blev senere fundet dræbt i en nærliggende grusgrav. Den varetægtsfængslede 34-årige mand er efter politiets opfattelse medskyldig i det brutale drab. Privatfoto
Kiehn Georg Andersen forsvandt i påsken i år forbindelse med en brand i sit hus. Han blev senere fundet dræbt i en nærliggende grusgrav. Den varetægtsfængslede 34-årige mand er efter politiets opfattelse medskyldig i det brutale drab. Privatfoto

Den 42-årige medsigtede mand, som blev anholdt sammen med makkeren i sit lejede hus, tilstod i grundlovsforhøret de to drab og brandstiftelser i Ruds Vedby og Vemmelev.

Det er uklart, hvordan det meget umage par er kommet i kontakt med hinanden.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har meldt ud, at der ikke er nyt i de drabssager, som de to mænd er sigtet i.

Ekstra Bladet holder den 34-årige mands identitet og en række personlige oplysninger om hans baggrund tilbage, da der er nedlagt navneforbud i drabssagen.

Den tidligere verdensmester Jeanette Ottesen - her fotografet ved OL i Rio de Janeiro - var meget sammen med den nu drabssigtede eks-elitesvømmer, da de var unge. Men personligt var der ikke tale om et tæt forhold. Foto: Jens Dresling Krimi Drabssigtet trænede med OL-stjerne: Han var ikke min kop te

Her er A-huset i landsbyen Sneslev mellem Ringsted og Haslev, hvor de nu drabssigtede mænd boede. Forrest i billedet er den tønde, som de brændte sager af i ud på natten. Foto: Per Rasmussen Krimi Her gemte de drabssigtede sig: Brændte ting af om natten

Drabsofret Kiehn Andersens søn Jack (billedet) fik et koldt indtryk af den 42-årige mand, der ved grundlovsforhøret i Nykøbing tilstod de to drab i Ruds Vedby og Vemmelev. Foto: Per Rasmussen 112 - 22. jun. 2019 - kl. 16:37 Drabsoffers søn om tilståelse: Han virkede kold og kynisk

Seneste offer blev en ældre mand, der boede alene i et hus ved Vemmelev.
Foto: Per Rasmussen 112 - 22. jun. 2019 - kl. 12:39 Grundlovsforhør i drabssag: Mand tilstår to drab og brandstiftelse

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere