Drabssigtet sygeplejerske må nøjes med en enkelt forsvarer

En 31-årig sygeplejerske må nøjes med en enkelt forsvarer, det har procesbevillingsnævnet i dag fastslået

En 31-årig sygeplejerske tiltalt for fire drab og et drabsforsøg, må nøjes med en enkelt forsvarer, har procesbevillingsnævnet besluttet. FOTO: FACEBOOK
En 31-årig sygeplejerske tiltalt for fire drab og et drabsforsøg, må nøjes med en enkelt forsvarer, har procesbevillingsnævnet besluttet. FOTO: FACEBOOK

Sagen mod en 31-årig drabssigtet sygeplejerske er ikke så kompliceret, at hun skal have to forsvarsadvokater. Det fastslår procesbevillingsnævnet i dag.

Kvinden er sigtet for fire drab og et drabsforsøg. Hun nægter sig skyldig. Ifølge hendes forsvarsadvokat, Jørgen Lange, skulle sagen ellers være så kompliceret, at kvinden fra Nykøbing Falster skulle have to forsvarere.

- Jeg håber, at jeg ikke skal fortsætte med at være en enmandshær, men kan få bevilliget en kollega, og dermed opnå lige vilkår med anklagemyndigheden, har Jørgen Lange tidligere sagt til Ekstra Bladet.

I godt syv måneder har en 31-årig sygeplejerske fra Nykøbing Falster siddet varetægtsfængslet, sigtet for fire drab og et drabsforsøg, som politiet mener, er begået, mens hun var på arbejde. 112 - 20. okt. 2015 - kl. 06:46 Skæbnedag for drabssigtet sygeplejerske

En afgørelse i Østre Landsret har tidligere fastslået, at Jørgen Lange må klare sig alene, hvorfor sagen er havnet hos Procesbevillingsnævnet.

De har i dag besluttet, at han ene mand skal repræsentere den drabssigtede sygeplejerske, da man har vurderet, at sagen ikke er tilstrækkelig kompliceret til at blive indbragt for højesteret.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Lange, men han har ingen kommentarer til afgørelsen, fortæller han.

Sygeplejersken er foreløbig varetægtsfængslet frem til 3. november.