Drabstiltalt bliver udspurgt om sit sexliv

Er til masochisme og beskriver huskeliste som mulige remedier til en masochistisk leg, forklarer tiltalt

Det umage par er blandt andet tiltalt for to drab og brandstiftelse. Bodybuilderen ses til venstre, og den tidligere elitesvømmer til højre.
Det umage par er blandt andet tiltalt for to drab og brandstiftelse. Bodybuilderen ses til venstre, og den tidligere elitesvømmer til højre.

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): Den 35-årige drabstiltalte bliver udspurgt detaljeret til sit sexliv af anklageren, da han indleder sin forklaring i sagen, hvor han og en 43-årig mand er tiltalt for to drab på ældre mænd i løbet af to måneder. De blev begge slået ihjel med brutal vold.

Her forklarer han, at han nok er biseksuel med mest tendens til heteroseksuelt, men meget åbensindet. Og at han tænder på masochisme.

En huskeliste i en notesbog med hans skrift, som anklageren har udlagt som en mulig huskeliste til drab med ting som masker, gummihandsker, strips, en jammer (til at forstyrre lydsignaler, red.) og en papkasse, peger den 35-årige sigtede på som mulige remedier til en seksuel leg. Han nævnte en indbrudsleg som et hypotetisk eksempel på noget, han ikke selv har udlevet, men har haft som fantasi.

Se også: Offer tynget ned med 24 sten

- Der kunne godt være elementer fra den liste, der kunne være et masochistisk scenario, men den specifikke liste er ikke noget, der ringer en klokke, siger han.

Skrifteksperter har fastslået, at listen, der er skrevet i en sort kinabog, er skrevet med hans håndskrift med stor sandsynlighed.

Den 35-årige tegnede også et billede af et specielt forhold mellem ham og hans 43-årige medtiltalte i sagen om to drab på mænd i løbet af to måneder.

- Jeg har beskrevet, at S. var min partner, forklarede han.

På anklagerens spørgsmål om, hvorvidt de havde haft en seksuelt forhold, svarede han, at 'normale mennesker, når de hører seksuelt forhold, tænker konventionelle forhold, hvor man kysser, krammer og kalder hinanden skat. Det gjorde de ikke.

- For mig er forhold og seksuelt forhold anderledes, svarede han og fortalte, at de ikke har haft sex sammen, men har haft sex sammen, hvor der var andre kvinder involveret i hvert fald to gange.

Medtiltalt var 'sjælestykke'
Han beskriver i stedet S. som sin 'hugr'.

- Det er et udtryk fra oldnordisk. Det betyder sjælestykke, siger han, hvorefter hans stemme knækker over.

- I det oldnordiske er sjælestykke noget, man ikke kan leve uden. Ligesom man skal have noget at spise og trække vejret for at leve.

- Vil du sige, at S. er det for dig, spurgte anklageren.

- Jeg har kaldt ham det mange gange, svarede han.

Han forklarede også, at masker, som politiet fandt i kælderen på den murermestervilla, hvor de to drabstiltalte boede sammen, er noget, de begge har brugt til seksuel leg.

Anklageren ville også vide, om han var fascineret af vold.

- Det er ikke den rigtige måde at sige, at jeg er fascineret af vold, svarede han og sagde, at han troede, at hun hentydede til en samtale, han har haft med en kvinde, hvor han sagde, hvad han tænder på.

- Når man bevæger sig i det masochistiske univers, er det vigtigt ikke at have misforståelser, sagde han og tilføjede, at man aldrig skal nedtone, hvad man gerne vil have.

Han forklarede, at han havde skrevet, at han tænder på smerte, vold og ikke har nogen følelser.

- Hvis du er ude på at have et masochistisk forhold til en kvinde, vil du hellere skuffe hende.

Den 43-årige har ikke afgivet forklaring endnu. Men det ventes, at han gør det på et senere tidspunkt.

Det umage par, som er sigtet og fængslet for flere uhyggelige sager. Bodybuilderen til venstre og den tidligere elitesvømmer til højre. Krimi Muskelmand og tidligere elite-svømmer sigtet: Dødens duo

Det umage par er blandt andet tiltalt for to drab og brandstiftelse. Bodybuilderen ses til venstre, og den tidligere elitesvømmer til højre. Krimi Nu starter sagen: Duo tiltalt for makabre drab

Her er tiltalerne

20. april 2019: Drab i forening på Kiehn Andersen i Ruds Vedby, der var værgeløs, da han blev slået ihjel med massiv stump vold mod halsregionen. Han er formentlig blevet sparket og/eller trampet mod hals og ryg, så han fik brud på tungebenet, venstre skjoldbruskplade og begge øvre skjoldbruskhorn samt brud på flere ribben.

Tyveri af offerets haglgeværer og møntsamlinger og brandstiftelse mod hans hus.

Usømmelig omgang med lig ved at have kørt offeret til en sø i Blæsinge i Slagelse, hvor de med en ukendt smal aflang spids genstand stak offeret i maveregionen efter dødens indtræden og fyldte hans tøj med flere sten, så han sank til bunds, og liget blev efterladt på bunden af søen.

1. juni 2019: Forsøg på hjemmerøveri ved i forening at have indfundet sig på adressen og truet offeret med et oversavet jagtgevær til at udlevere kontanter og en riffel, som offeret havde sat til salg via annonceportalen Gul & Gratis. De opgav dog, da de fik oplysninger om, at der var andre hjemme på adressen.

3. juni 2019:  Røveri i forening i Ringsted med henblik på inddrivelse af gæld på 500 kroner, hvor de med vold eller trussel om vold tvang to forurettede til at udlevere et musikanlæg, idet den 43-årige tog kvælertag på det ene offer, hvorefter de tog musikanlægget som pant for pengene, som det andet offer skyldte til en person.

4. juni 2019: Bedrageri ved via en Gul & Gratis-annonce, i forening at have fremkaldt en vildfarelse hos forurettede, idet de tiltalte oplyste, at de ville sende en iPad til personen, hvis han indsatte 2.550 kroner på en konto, uden at de havde til hensigt at sende iPad'en.

16. juni 2019: Drab på Poul Frank Jørgensen i hans hjem på Slagelse Landevej i Vemmelev på Sydsjælland i tidsrummet fra cirka 8.40 til 9.20 ved at have stukket ham med en eller flere skarpe genstande, muligt en eller flere knive. Han fik et omkring seks centimeter dybt stik/snitlæsion, der gik gennem halsmuskulaturen, med overskæring af halsens store pulsåre til følge, hvilket må antages at være dødsårsagen, ligesom de tiltalte tildelte ham ti stiklæsioner i ryggen, hvorefter liget blev efterladt på stedet.

Brandstiftelse mod offerets hus ved anvendelse af brandbar væske samt for usømmelig omgang med lig, fordi liget af Poul Frank Jørgensen blev fundet forkullet på gulvet i soveværelset.

21. juni 2019: Overtrædelse af våbenloven i forening ved på en adresse i Ringsted at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær, ammunition og dele til skydevåben.

Overtrædelse af lov om knive og blankvåben i forening ved at have været i besiddelse af et sværd med en klingelængde på en meter, en kniv i sort skede med halskæde,  tre knive der fremstår som et plastikkort/dankortkniv, et tilvirket stikvåben med søm i den ene ende, seks kasteknive, en sort udfoldelig barberkniv, en  gul hobbykniv og tre kasteøkser.

Overtrædelse af Bekendtgørelse om våben og ammunition i forening ved at have været i besiddelse af et knojern der passer til to fingre og med pyramideformet spids, en hammer, et knojern med plads til fire fingre, et aflangt slagvåben af plastic omviklet med gaffatape

Desuden er den 43-årige alene tiltalt for lov om knive og blankvåben ved på en adresse i Korsør at have været i besiddelse af en springkniv og en push-daggert-halskniv med skede i halskæde.

Kilde: Anklageskriftet

Der er afsat ni retsdage til sagen. Sidste retsdag er 9. september.

Ekstra Bladet har dækket sagen tæt. Læs udvalgte dele af vores dækning her:

Ifølge naboer sad Poul Frank Jørgensen ofte på en stol foran huset og vinkede til naboer, der kom forbi. Foto: Per Rasmussen Krimi Ny forklaring i drabssag: Ville kvæle offer som i MMA-kamp 

Dræbte Kiehn Andersens søn og søster føler ikke, at de bliver hørt og informeret tilstrækkeligt at politiet. Foto: Per Rasmussen Krimi Drabsoffer efterladt i grusgrav: Hvorfor blev han taget med?

Det umage par, som er sigtet og fængslet for flere uhyggelige sager. Bodybuilderen til venstre og den tidligere elitesvømmer til højre. Krimi Muskelmand og tidligere elite-svømmer sigtet: Dødens duo

Ejendommen i Vemmelev. Foto: Per Rasmussen. Krimi Tre uhyggelige brande - tre døde: Her er lighederne

Se også: Drabssigtet kørt væk i ambulance

Se også: Anklager: Sigtede havde huskeliste til drab

Politiet ved gerningsstedet for det ene drab i sagen - Ruds Vedby, på Vestsjælland. Foto: Per Rasmussen 112 - 10. okt. 2019 - kl. 14:00 Drabssigtede i ny sag om hjemmerøveri

Se også: Poul dræbt og huset brændt: Elskede katte og racerløb

Landejendommen står som et delvist udbrændt bygnings-skelet dagen efter branden blev opdaget. Foto: Per Rasmussen 112 - 21. jun. 2019 - kl. 09:29 Efter drab og brand: Nu er offeret identificeret

Se også: Familie fik grim overraskelse i drabsoffers hjem

112 - 18. jun. 2019 - kl. 13:29 Efter tre mordbrande: Nedsætter særlig efterforskningsgruppe

1 af 2 Kiehn Andersen var møntsamler og en vellidt mand. Han endte sine dage på brutal vis, hvor han blev dræbt og liget kørt væk og smidt i en grusgrav. Privatfoto
2 af 2 Det umage par er blandt andet tiltalt for to drab og brandstiftelse. Bodybuilderen ses til venstre, og den tidligere elitesvømmer til højre.