Drabstiltalt: Jeg kørte Hedigas kreditkort ud af landet

Ifølge anklagemyndigheden blev liget af Hediga Morad højest sandsynligt skaffet af vejen ved Møns klint, men det er aldrig blevet fundt. Hendes eksmand nægter sig skyldig i drabet

Helil Meme er tiltalt for drabet på sin ekskone Hediga Morad. Han nægter sig skyldig. Foto: Bitsch/Politi
Helil Meme er tiltalt for drabet på sin ekskone Hediga Morad. Han nægter sig skyldig. Foto: Bitsch/Politi

Retten i Nykøbing Falster (Ekstra Bladet): I tiden efter den 34-årige mor til to, Hediga Morad, sporløst forsvandt, kørte hendes nu drabstiltalte eksmand Helil Meme kvindens Master Card til Kiel i Tyskland. Siden endte det ved hjælp af en ung syrisk mand i Istandbul i Tyrkiet.

Det har den 41-årige tiltalte eksmand netop fortalt til retten i Nykøbing Falsker, hvor anklagemyndigheden kræver ham dømt for drab i den usædvanlige sag uden lig.

Helil Meme nægter sig skyldig i drabsanklagerne og forklarede i stedet til retten, at han kørte kreditkortet over den danske grænse, fordi han frygtede, at Hediga Morads forsvinden ville få det danske politi på sporet af den syriske families falske identitet, som de havde opdigtet for at få opholdstilladelse i Danmark tilbage i 2014.

Se også: Politiet fandt grav i eftersøgningen af mor til to

- Det er den eneste fejl, jeg har lavet i det her, og det var for at skjule vores identitet. De måtte ikke finde ud af, at jeg tidligere havde haft opholdstilladelse i Italien. Hvis jeg sørgede for, at hendes kort blev brugt i Tyksland eller Tyrkiet, så ville Interpol måske ikke blive involveret i eftersøgningen af hende, forklarede den velfriserede syriske eksmand, som i dag afgiver forklaring på anden dagen i retten på Falster.

Den 34-årige mor til forsvandt i efterårsferien 2015 kort efter, at hun 9. oktober afleverede sine to børn hos eksmanden i Vordingborg. Anklagemyndigheden dokumenterede på det første retsmøde i sagen, at der var problemer mellem de tidligere ægtefæller i perioden op til Hedigas forsvinden. Blandt andet tyder sms-korrespondancer mellem parret på, at Hediga Morad havde fundet en ny mand.

Siden hendes forsvinden har politiet med helikoptere, hunde og koordinerede eftersøgninger forsøgt at finde kvinden, som politiet formoder er blevet dræbt.

Den drabstiltalte Helil Meme nægter sig skyldig. Ekstra Bladet bringer både navn og billede på manden, da der ikke er navneforbud i sagen. Retstegning: Jørgen Bitsch 112 - 6. jan. 2017 - kl. 16:35 Anklage: Drabstiltalt gemte sig under madras med bortført barn

Liget er aldrig blevet fundet, og derfor bygger politiet og anklagemyndigheden sagen på en række politiundersøgelser, så som den 41-årige eksmands færden op til og efter det formodede drab, samt en 'afskeds sms' sendt fra Hedig Morad, som anklagemyndigheden mener, at eksmanden selv har komponeret for at slette sine spor.

Derudover har politiet registreret, at Hediga Morads kort blev forsøgt brugt i tyrkiet i efteråret 2015.

- Skulle der hæves, fordi det skulle se ud som om, at Hediga var i live?

- Nej jeg ved ikke, hvorfor I tænker på den måde. Det var for at politiet skulle søge efter hende, uden at tjekke Interpol for fingre aftryk eller andet, forklarede Helil Meme til retten, som sukkende fortsatte sin forklaring med at konstatere:

Se også: Anklager: Trekants-drama før drab på mor til to

- Hvis jeg havde været ærlig omkring det kort for første dag, så havde jeg ikke siddet i fængsel så lang tid. Men når man fortæller små løgne, så kan man pludselig komme ud i at skulle fortælle nogle store.

Se også: Afskeds-sms i Hediga-drabet: 'Du skal ikke lede, for du vil ikke finde mig'

Udover drab er Helil Meme tiltalt for usømmelig omgang med lig, trusler på livet samt bortførelsen af parrets fælles datter i otte dage august 2015. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

Sagen mod den 41-årige syrer  forventes afsluttet i slut januar.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere