Dræbt af dobbelt påkørsel: Peter fik spartansk begravelse

Kisten med 49-årig vestjyde, der døde efter dobbelt påkørsel, blev sænket i graven direkte fra rustvognen

Video: Claus Bonnerup

Det blev en kold, forblæst og spartansk afsked, da det 49-årige drabsoffer, Peter Jensen, i dag blev begravet på kirkegården i Tarm.

Peter Jensen, som i sidste uge døde af kvæstelser efter at være påkørt hele to gange af samme gerningsmand, blev fulgt til graven af et lille følge.

39-årige Peter Jensen blev kørt ihjel og dræbt. Han talte i sin mobiltelefon med sin kæreste, da han blev myrdet. (Privatfoto) 112 Kæresten: Jeg talte i telefon med Peter da han blev dræbt

Direkte fra rustvognen blev kisten båret hen til graven og sænket i jorden. Hele seancen tog kun nogle få minutter i den isnende vind.

- Peter havde meldt sig ud af folkekirken, så derfor var det en kort ceremoni uden præst eller kirkelig handling, siger Roma Larsen, der var kæreste med den dræbte.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Rustvognen ankom på slaget 13 til kirkegården. Umiddelbart efter blev kisten båret de ca. 75 meter hen til gravstedet, hvor den straks blev sat i jorden. Fra en medbragt højtaler strømmede tonerne fra en af Peter Jensens favoritsange, ’Crying In The Rain’ med The Everly Brothers.

Ivalo og Danni. Foto: Claus Bonnerup 112 Ven til drabs-sigtet: Det må have slået klik for ham

Efter jordfæstelsen holdt en ung, sortklædt mand i det lille begravelsesfølge en kort tale, hvor han talte varmt om den afdøde og blandt andet sagde:

- Peter var en god mand. Han var der altid der for sin familie.

- I hjertet gemt, men aldrig glemt, sluttede han.

I nogle minutter stod følget tavst ved graven, inden der blev kastet blomster ned på kisten.

En stille afsked med en mand, der fik en voldsom død.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup