Dræbt af skydegal betjent: Nu får familien kæmpeerstatning

Godt 43 millioner kroner er familien til skuddræbte Walter Scott blevet tildelt i erstatning

Her kan du se Walter Scott forsøge at flygte fra politiet. (Video: AP)

I april blev 50-årige Walter Scott dræbt af otte skud, mens han lettere haltende forsøgte at flygte fra en politimand, der havde stoppet ham for, at hans bremselygter ikke virkede.

Walter Scott blev skudt af den 33-årige politimand Michael Slager fra North Charleston Politi i delstaten South Carolina.

Skud-episoden vakte  stor vrede i hele USA, blandt andet fordi Walter Scott var ubevæbnet, da han tog han tog flugten fra den skydegale betjent. Og episoden var bare én i en lang række af kontroversielle skudepisoder med politiet.

Michael Slager blev efterfølgende anklaget for mord, og der er endnu ikke faldet dom i sagen.

Michael Slagers officielle foto fra North Charlestons politi. (Foto: AP) 112 - 8. jun. 2015 - kl. 22:15 Skydegal politimand anklaget for mord

Til gengæld får Walter Scotts familie nu en form for plaster på såret.

North Charlestons byråd har nemlig enstemmigt vedtaget, at familien skal tildeles 6,5 millioner dollars i erstatning for det uretmæssige drab.

Det svarer til godt 43 millioner danske kroner.

- Selv om intet kan erstatte at have Walter i vores liv, så har North Charlestons historiske handling sikret, at han ikke døde forgæves, sagde Anthony Scott, bror til Walter Scott, efterfølgende ifølge Buzzfeed.

- Byen har sendt den besked, at denne form for skødeløs opførsel udvist af politiets lovhåndhævere ikke bør eller vil blive tolereret, sagde Anthony Scott, der roste politiet for deres håndtering af sagen indtil videre.

North Charleston Politi har som reaktion på sagen blandt andet indført, at alle betjente skal bære kameraer fremover.

En video viser, hvordan hvide betjente bevæger sig i retning mod den sorte kørestolsbruger Jeremy McDole. Få sekunder senere er han død. (Screendump: Youtube) Udland - 25. sep. 2015 - kl. 22:16 Lam mand skudt: Her er de værste politi-drab

Michael Slager, politibetjenten der skød og dræbte Walter Scott, er fængslet og venter på retssagen, der skal afgøre, om han begik overlagt mord. (Foto: AP)
Michael Slager, politibetjenten der skød og dræbte Walter Scott, er fængslet og venter på retssagen, der skal afgøre, om han begik overlagt mord. (Foto: AP)