Dræbt bandemedlem havde broget fortid

31-årigt Black Army-medlem blev stukket i halsen under opgør på gågade - politiet jagter 26-årig formodet gerningsmand. Hør Ekstra Bladets journalist på gerningsstedet fortælle om sagen her

Hør journalist Karsten Gøttler fortælle om sagen fra gerningsstedet her. (Tv: Claus Bonnerup)

Ved du noget om sagen? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Den 31-årige mand, der onsdag blev stukket ihjel på åben gade i Vejle, var et velkendt ansigt i det kriminelle miljø.

Han var medlem af bandegrupperingen af Black Army og tæt ven med den berygtede Daabas-familie, som huserer i Vollsmose. Familiemedlemmerne står blandt andet i spidsen for Black Army og grupperingen United Tribunes.

Den ene, Houssam Daabas, der er leder af United Tribunes, har begrædt tabet af sin kammerat på Facebook.

Den 31-årige gik omkring 100 meter efter knivstikket, før han faldt om. (Foto: Ekstra Bladet) 112 - 2. jun. 2016 - kl. 11:34 Black Army-medlem stukket ihjel: Her kæmper de for hans liv

- Min bror, min barndoms ven, det er alt for tidligt du forlader mig, skriver han blandt andet til et billede af den 31-årige og tilføjer:

- Min lille bror, kan ikke tro, at du ikke vil være der mere.

Udover sin tilknytning til Black Army, har den 31-årige nu dræbte også flere domme på CV'et.

I juni 2012 blev han idømt et år og syv måneders fængsel for grov vold mod en yngre mand i Odense sammen med to brødre samt en tredje kammerat.

Ved du noget om sagen? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Overfaldet skete på Åsumvej øst for Vollsmose og var angiveligt en hævnaktion, som egentlig var rettet mod offerets far.

To år forinden, i december 2010, blev han idømt et års fængsel for grov vold, efter han sammen med en anden kørte tre unge mænd ned foran arresten i Odense.

Den 31-årige mand blev stukket ihjel på gågaden i Vejle onsdag aften, hvor han ifølge politiet var mødt frivilligt op til et møde med gerningsmanden.

Politiet efterforsker knivdrabet på gågaden i Vejle. (Foto: Anders Brohus) 112 - 2. jun. 2016 - kl. 08:40 Politiet mistænker 26-årig for planlagt knivdrab

Motivet er ikke fastlagt, fastslår Sydøstjyllands Politi - men meget tyder på, at det skal findes i et opgør om narkogæld.

Selv havde den 31-årige tilsyneladende medbragt et baseballbat, mens modparten - ifølge politiet en 26-årig afghansk mand - var bevæbnet med en kniv og måske en pistol. I hvert fald fandt politiet en skarpladt pistol sammen med gerningsvåbnet ikke langt fra den gade, hvor den 31-årige mistede livet.

Ifølge Ekstra Bladets mand på gerningsstedet, journalist Karsten Gøttler, var blodsporene langt op af formiddagen fortsat tydelige. Omkring frokost kom en brandbil dog til stedet for at spule de sidste spor af aftenens drama væk.

Hør Ekstra Bladets journalist fortælle om sagen øverst i artiklen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere