Dræbt i kugleregn: Ofre identificeret

Politiet jagter drabsmænd, der med pistol og automatvåben dræbte to i Herlev tirsdag

Politiet var tilstærkt til stede i Herlev efter det voldsomme skuddrama. Video: Kenneth Meyer

Politiet arbejder intenst på at opklare sagen om tirsdagens dobbeltdrab i Herlev, hvor to mænd blev dræbt i, hvad der bedst kan beskrives som en kugleregn.

De to ofre er nu identificeret, oplyser politiet:

Der er tale om to svenske mænd på henholdsvis 21 og 23 år. Den endelige identificering bekræfter de antagelser, Københavns Vestegns Politi har haft siden tirsdag aften, og de nærmeste pårørende er underrettet. Af hensyn til efterforskningen kan Københavns Vestegns Politi ikke give yderligere detaljer i forbindelse med de to mænds identitet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi har forståelse for, at denne sag giver anledning til mange spørgsmål i offentligheden, men vi håber samtidig på forståelse for, at vi bliver nødt til at være tilbageholdende med informationer i denne sag af hensyn til efterforskningen, som er meget omfattende og involverer en række danske politikredse og svensk politi, siger politiinpektør Flemming Madsen.

Herlev-ægteparret så og hørte dele af skuddramaet udspille sig igennem et vindue i deres soveværelse. På et tidspunkt fik Karen Margrethe Jensen nok og trak sig tilbage til stuen. Foto: Jonas Olufson Krimi Øjenvidner til dobbeltdrab: Det var en ren likvidering

 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de dræbte - en 21-årig og en 23-årig - somalisk baggrund og kommer fra Stockholms-området. Kilder oplyser til Ekstra Bladet, at den dræbte 23-årige var toneangivende i den kriminelle gruppering Shottaz i Stockholm-forstaden Rinkeby, der i årevis har været plaget af kriminalitet og bandeproblemer.

Dette bekræftes af den svenske avis Expressen, der desuden oplyser, at den anden dræbte er fra Tensta-forstaden.

Vestegnens Politi har tidligere meldt ud, at man samarbejder med de svenske myndigheder i sagen om dobbeltdrabet.

Plus Her flygter de efter dobbeltdrab

De to mænd blev tirsdag ramt af en række skud ud for adressen Sennepshaven 54 i Herlev i tiden umiddelbart før klokken 17.50. Den foreløbige efterforskning peger på, at der ved episoden blev skudt mindst ti gange med flere våben – formentlig både pistol og automatriffel.

- Foreløbig har vi ikke noget motiv til de to drab, men det er voldsomt og brutalt udført, fortæller Ole Nielsen.

- Har I fundet de våben, man har anvendt ved dobbeltdrabet?

- Det har jeg ingen kommentarer til, svarer Ole Nielsen.

Her er geningsmændenes bil - den blev set i området før skyderiet. Politifoto
Her er geningsmændenes bil - den blev set i området før skyderiet. Politifoto

Politiet har dog oplyst, at man har fundet den bil, som man formoder, at drabsmændene kørte i.

Der er tale om en sølvgrå Audi S4 med reg-nummer CE 37 291. Politiet ved, at den blev stjålet i fredags på Kastrupvej, København S klokken 23.51.

Noget kan tyde på, at mændene i bilen har været ude at lede efter deres ofre eller har foretaget en form for rekognisering. På Twitter har politiet meldt ud, at bilen er set nær gerningsstedet i løbet af tirsdagen, før skyderiet fandt sted.

Efter skuddramaet fandt politiet bilen på Skodsborgvej i Nærum.

- Den er vi nu ved at undersøge for tekniske spor, siger Ole Nielsen.

Han tilføjer, at politiet fortsat gerne hører fra vidner i sagen. Både til selve drabet, men også i forhold til den sølvgrå Audi.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere