Dræbt i sværd-angreb: Lavin ofrede sig for eleverne

Da ung mand svingede sværdet mod skoleelverne i Sverige, greb Lavin Eskandar ind. Det kostede ham livet

Få seneste opdatering i sagen fra Ekstra Bladets udsendte reporter

Den 20-årige hjælpelærer Lavin Eskandar blev dræbt, da han ville beskytte sine elever mod den maskerede gerningsmand, der torsdag gik til angreb med et sværd på en skole i Trollhättan ved Göteborg.

Hør om hele den tragiske sag her.

Det fortæller familie og venner til Expressen.

– Han forsøgte at beskytte børnene. Han var verdens fineste menneske, siger storebror Leith Eskandar til avisen.

Elever, der overværede det blodige drama, har bekræftet, at Lavin Eskandar ofrede sit liv for at stoppe gerningsmanden, der er identificeret som 21-årige Anton Lundin Pettersson.

– Han er en helt, siger flere elever om den dræbte hjælpelærer.

Se også: Løkke om svensk skoledrab: - Voldsomt og helt ufatteligt

Den svenske by Trollhättan er i chok efter torsdagens angreb, der kostede to mennesker livet. (Foto: AP)
Den svenske by Trollhättan er i chok efter torsdagens angreb, der kostede to mennesker livet. (Foto: AP)
 

 

Politiet blev kaldt til Kronan-skolen klokken 10.09, hvor den unge mand, udstyret med sværd og maske, havde hugget fire personer ned.

Her fortæller kriminalkommissær, Thord Haraldsson, om, hvad gerningsmanden gjorde på skolen.

Pårørende har over for svenske medier bekræftet, at Lavin Eskandar og den 15-årige elev Ahmed Hassan døde i angrebet. Hassan kom til Sverige fra Somalia for tre år siden, oplyser familien.

En 41-årig mandlig lærer og en 15-årig elev er desuden indlagt med alvorlige stiksår. Her til morgen beskrives begges tilstand som stabil.

Flygtet fra Syrien
Den 15-årige, sårede dreng kom for bare ni måneder siden til Sverige som flygtning fra Syrien.

–  Vi har aldrig været bange under vores tid Sverige, siger hans mor til Aftonbladet.

Anton Lundin Pettersson, der ifølge svenske medier havde stærke indvandrerfjendske holdninger, blev skudt af politiet og døde senere på sygehuset.

 

 - Det er en sort dag for Sverige, siger den svenske statsminister, Stefan Löfven. (Foto: AP)
- Det er en sort dag for Sverige, siger den svenske statsminister, Stefan Löfven. (Foto: AP)

Fire mennesker blev hugget ned med et sværd på Kronan-skole, hvor der går mange indvandrer - og flygtningebørn. (Foto: AP)
Fire mennesker blev hugget ned med et sværd på Kronan-skole, hvor der går mange indvandrer - og flygtningebørn. (Foto: AP)

21-årige Anton Lundin Pettersson gik torsdag amok med et sværd på en svensk skole og dræbte to. (Privatfoto) 112 - 22. okt. 2015 - kl. 21:13 Her er sværdmanden: 21-årige Anton dræbte to

Lavin Eskandar var ifølge sin åbne Facebook-profil født og opvokset i Trollhättan, hvor han også gik i gymnasiet.

Han fik sidste år sin studentereksamen og havde tidligere arbejdet som lærervikar på skolen. Nu var han hjælpelærer for en af eleverne, fortæller familien.

Venner beskriver Lavin Eskandar som en vellidt og rar person, som elskede at arbejde med musik, hvilket hans aktiviteter på nettet også vidner om.

'For ung til at dø'
På Facebook præsenterer han sig selv som stifter af produktionsselskabet Blakklight Pictures, der producerer musikvideoer og reklamer til blandt andet Youtube.

Expressen har talt med flere venner af den dræbte hjælpelærer. De tænder lys og lægger blomster foran Kronan-skolen, der har omkring 400 elever, hvoraf en stor del har arabisk, albansk og somalisk baggrund.

– Det her er det værste, der kunne ske. Han var for ung til at dø, siger en ven til den svenske avis.

Dansk politik - 22. okt. 2015 - kl. 20:16 Fra 'humanitær stormagt' til humanitær afmagt

Den svenske by Trollhättan er i chok efter angrebet, og mange tændte lys til minde om de dræbte. (Foto: AP)
Den svenske by Trollhättan er i chok efter angrebet, og mange tændte lys til minde om de dræbte. (Foto: AP)