Dræbt kvinde fra dobbeltdrab var gravid

Den 23-årige kvinde, der var et af ofrene for søndagens dobbeltdrab, var gravid

Hør den seneste opdatering her

Den kvinde, der søndag aften ifølge politiet blev skudt og dræbt af sin ekskæreste i byen Snøde på Langeland, var gravid.

Det bekræfter efterforskningsleder ved Fyns Politi Henrik Justesen over for Ekstra Bladet.

112 - 17. apr. 2016 - kl. 22:04 Dobbeltdrab: To personer skudt

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var kvinden omkring seks måneder henne.

Henrik Justesen fortæller, at drabet skete, da ekskæresten var forbi for at aflevere deres fælles barn, en seksårig datter.

- Han var forbi for at aflevere deres fælles barn. På et tidspunkt står kvinden ved hans bil, og så står han ud og afgiver skud. Efterfølgende kommer kvindens samlever ud, og så kører han ind i ham og skyder også ham, siger Henrik Justesen.

Den 35-årige mand, der var samlever med den 23-årige kvinde, døde også af sine kvæstelser.

Alt imens dramaet stod på sad den seksårige pige inde i gerningsmandens bil.

Det var ud for dette hus, at søndagens drab efter alt at dømme fandt sted. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 18. apr. 2016 - kl. 05:35 Dobbeltdrab: Efterforskning sker udenfor ejendom

Drabsvåbnet var ifølge Fyns Politi et oversavet jagtgevær.

Billeder fra stedet viser, hvordan flere af haglene tilsyneladende har ramt et elskab, der sidder på en pæl ved vejen uden for parrets hjem.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Stoppet på bro
Efter drabet kørte den formodede gerningsmand væk fra gerningsstedet.

Han nåede dog ikke så langt, da han blev anholdt på Svenborgsundbroen. Ifølge efterforskningslederen var han dog på det tidspunkt allerede på vej mod politistationen med noget familie, som havde hentet ham på Langeland.

Ekskæresten har ifølge Henrik Justesen delvist erkendt drabet. Det vil sige, at han har erkendt, at det var ham der har skudt, uden at have forholdt sig til de præcise omstændigheder.

Det seks-årige barn, som altså befandt sig på gerningsstedet, er nu hos sine bedsteforældre, og de sociale myndigheder er underrettet.

Politiet har efter dobbeltdrabet natten igennem arbejdet på gerningsstedet, som altså var uden for det nu dræbte pars hjem.

Den anholdte mand bliver i løbet af formiddagen fremstillet i grundlovsforhør i Svendborg.

1 af 3 Foto: Per Rasmussen
2 af 3 Foto: Per Rasmussen
3 af 3 Mandag morgen var der blevet lagt blomster ved hoveddøren uden for det dræbte pars bolig. (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere