Dræbt med kniv i nakken for 21 år siden: Nu er morderen fanget

21 år efter en ung kvinde blev dræbt i New York, har NYPD nu anholdt kvindens tidligere kæreste

21-årige Michelle Page Gilliam blev brutalt kvalt og fundet med en kniv stukkende ud af nakken.
21-årige Michelle Page Gilliam blev brutalt kvalt og fundet med en kniv stukkende ud af nakken.

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): 21 år efter, at den 21-årige Michelle Page Gilliam brutalt blev dræbt og døde med en kniv stikkende ud af nakken, er hendes formodede morder endelig blevet fanget.

I sidste uge skred NYPD til anholdelse af det de mener er gerningsmanden ,som dræbte den unge Gilliam i 1993: Hendes tidligere kæreste og faderen til hendes søn, der dengang kun var 14 måneder gammel.

46-årige Jonathan Jolivert blev tirsdag fremstillet i retten i Bronx sigtet for drab på baggrund af nye dna-spor man angiveligt har fundet i den gamle sag.

Den unge studerende Michelle Gilliam blev fundet nøgen af sin mor, som hun boede med. Hun lå kvalt i et gangareal med et tørklæde viklet om halsen og stadig med en kniv stikkende ud af nakkeregionen.

Ifølge efterforskningen var Jolivert den sidste, der så hende i live, da han den 24. marts i 1993 kørte forbi hendes lejlighed i Bronx for at aflevere nogle børnepenge.

De nye dna-beviser skulle ifølge NYPD matche de spor, man i sin tid fandt under Michelles Gilliams fingernegle.

Jonathan Jolivert nægtede sig skyldig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere