Dræbt møntsamlers søn: Nu kan vi sætte punktum

Kiehn Georg Andersens søn har 'fuld tillid' til, at politiet finder den dræbte 68-årige sjællænders drabsmand og ser frem til at give sin far en fredfyldt bisættelse

Den dræbte Kiehn Georg Andersen bliver onsdag stedt til hvile efter en mindehøjtidelighed i Gørlev Kirke. Foto: Privatfoto
Den dræbte Kiehn Georg Andersen bliver onsdag stedt til hvile efter en mindehøjtidelighed i Gørlev Kirke. Foto: Privatfoto

- Nu kan vi endelig sætte punktum. Det bliver dejligt. Lige nu går vi jo i familien mest op i at få hverdagen til at fungere, siger Jack Andersen.

Den 32-årige selvstændige erhvervsmand oplyser, at hans far, Kiehn Georg Andersen, onsdag vil blive bisat efter en mindehøjtidelighed i Gørlev Kirke.

Bisættelsen kommer til at forløbe fuldstændig, som den dræbte jæger, møntklub-formand, kræmmer og pensionerede butiksslagter, ville have ønsket sig.

- Det skal være i hans ånd. Roligt og fredfyldt, siger Jack Andersen.

Han erkender, at det fylder meget i hans tanker, at det endnu ikke næsten tre uger efter fundet af hans fars lig i en grusgrav i nærheden af hans hus i Ruds Vedby er lykkedes Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi at opspore og anholde en mulig gerningsmand.

Kiehn Georg Andersens hus på Kalundborgvej 34 ved den lille sjællandske by Ruds Vedby. Foto: Per Rasmussen
Kiehn Georg Andersens hus på Kalundborgvej 34 ved den lille sjællandske by Ruds Vedby. Foto: Per Rasmussen
 

- Det drab går aldrig i glemmebogen for mig. Jeg håber, at vi kan få stillet ham eller dem, der har lavet det lort, til ansvar. Det må jo være nogle psykopater, som går rundt derude, siger Jack Andersen.

Far var vellidt af alle
Den dræbte pensionists søn forstår ikke, hvordan hans far kunne påkalde sig så brutal en handling.

- Far var så vellidt af alle. Men jeg har fuld tillid til, at politiet ender med at opklare sagen, siger Jack Andersen.

Kiehn Georg Andersen forsvandt, før en brand i hans hus påskedag om morgenen. Den 68-årige beboer var der ingen spor af. Først fire dage senere blev han fundet død i en sø i Blæsinge Grusgrav.

Politifolk satte alt ind på at finde den forsvundne Kiehn Georg Andersen i timerne og dagene efter branden i hans hus i Ruds Vedby. Først fire dage senere blev han fundet i en sø i en grusgrav. Foto: Per Rasmussen
Politifolk satte alt ind på at finde den forsvundne Kiehn Georg Andersen i timerne og dagene efter branden i hans hus i Ruds Vedby. Først fire dage senere blev han fundet i en sø i en grusgrav. Foto: Per Rasmussen
 

Den nu afdøde mand var formand for Slagelse Møntklub, og ifølge klubbens næstformand, Bjarne Sunesen, lå han udover sin egen møntsamling og andre private samlinger inde med hele den beholdning af gamle mønter og sedler, som klubben havde købt med videresalg for øje.

Klubbens beholdning repræsenterede alene en anslået værdi på op imod 100.000 kroner ved videresalg, og det har fået venner og bekendte til at spekulere i, om den nu dræbte sjællænder kunne være offer for et rovmord.

Herunder: Fire dage efter branden i Ruds Vedby fandt dykkere Kiehn Georg Andersen dræbt i en sø i Blæsinge Grusgrav. Se fotograf Per Rasmussens video-optagelse.

Det er ikke til at bære
De spekulationer har Søren Ravn, politiets efterforsker, ikke ønsket at kommentere. Vicepolitiinspektøren ønsker heller ikke at oplyse, om der forsvandt værdier i forbindelse med - hvad politiet opfatter som - den påsatte brand i huset på Kalundborgvej i Ruds Vedby.

- Har du selv gjort dig nogle tanker om, hvad din far har været udsat for, Jack?

- Nej, det prøver jeg at lade være med. De tanker har jeg ikke, og det vil jeg heller ikke have, før der kommer en afklaring. Det er ikke til at bære, siger Jack Andersen.

Sydsjællands- og Lollands Falster Politi arbejder stadigvæk på højtryk med at klarlægge den gådefulde drabssag.

Få dage efter fundet af Kiehn Georg Andersens lig blev der afholdt en mindehøjtidelighed for ham på Sæby Kræmmermarked, hvor han havde en fast stand. Foto: Privatfoto
Få dage efter fundet af Kiehn Georg Andersens lig blev der afholdt en mindehøjtidelighed for ham på Sæby Kræmmermarked, hvor han havde en fast stand. Foto: Privatfoto

Politiet håber på nye vidneudsagn

Efterforskningsleder Søren Ravn har op til weekenden meldt ud, at politiet stadigvæk er interesseret i at høre fra eventuelle vidner, som kan bringe efterforskningen videre.

Det gælder ikke mindst mennesker, som kunne ligge inde med oplysninger om, hvad der foregik omkring Kiehn Georg Andersens hus på adressen Kalundborgvej 34 i weekenden 21. og 22. april (påskedag) og efterfølgende i området omkring Blæsinge Grusgrav.

Den afdødes søn, Jack Andersen, håber, at folk følger den opfordring.

- Det værste er alle rygterne. Jeg vil på det kraftigste opfordre folk til at ringe til politiet, hvis de ved noget, siger Jack Andersen.

Grusgraven ligger cirka 14 kilometer sydvest for Ruds Vedby.

Kiehn Georg Andersen lå  inde med hele Slagelse Møntklubs beholdning af mønter og pengesedler til en værdi af op imod 100.000 kroner. Han opbevarede også andre private mønt-entusiasters samlinger - og sin egen. Foto: Privatfoto Krimi Dræbt og smidt i grusgrav: Formue gemt i pengeskab

Kiehn Georg Andersen blev fundet død torsdag. Politiet efterforsker sagen som drab. Foto: Privatfoto 112 - 27. apr. 2019 - kl. 17:14 Bror til dræbt: - Vi håbede på det bedste, men frygtede det værste

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere