Dræbt på Malta: Nu kan familien få Vera hjem

71-årige Vera Bodil Engelbrecht Holm blev kvalt under en familieferie for halvanden uge siden - nu kan familien få hende begravet i Danmark

Sådan lød det, da den 71-årige Vera Holm blev fundet død på Malta den 26 juli. Da var dødsårsagen ukendt - nu ved vi, hun blev kvalt. (Video: Anthon Unger)

Det har i flere uger været et stort mysterium, hvad der skete med den danske kvinde Vera, som blev fundet død under en familieferie på øen Gozo 26. juli.

Tirsdag løftede det maltesiske politi så sløret for, hvad obduktionsrapporten havde slået fast; at kvinden var blevet stranguleret, inden hun blev efterladt i den glohede varme - nøgen, med hovedet ned i en vandpøl og uden sine penge, pas og telefon.

Den 72-årige Vera Holm blev fundet død på Malta den 26 juli. 112 - 11. aug. 2015 - kl. 19:06 Maltesisk politi: Sådan døde 71-årige Vera

Sagen efterforskes nu som en drabssag - og selvom efterforskningen langt fra er færdig og en gerningsmand fortsat er på fri fod, har politiet nu frigivet liget af Vera Bodil Engelbrecht Holm, så familien kan begrave hende i Danmark.

Det oplyser maltesisk politi.

- Liget blev frigivet 11. august, skriver Graziella Buhagiar Muscat fra politiets kommunikationsafdeling i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Den 71-årige Vera Holm blev fundet død på Malta. Billedet her blev omdelt til lokale butikker i lørdags, hvor hun blev meldt savnet af sin familie - søndag eftermiddag blev hun fundet død. 112 - 30. jul. 2015 - kl. 11:01 Døde på ferien: Familie ledte desperat efter Vera

Hun skriver også, at politiet fortsat er ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring drabet på den danske turist, og at politiet således for nuværende hverken kan oplyse, hvad der skete forud for drabet, om Vera Holm kæmpede med sin drabsmand, og hvornår drabet skete.

Den 71-årige kvinde forsvandt fra sin familie fredag eftermiddag og blev først fundet død søndag omkring middag.

- Vi kan ikke fastslå det præcise dødstidspunkt, fordi liget var i fremskreden stadie af forrådnelse, siger Graziella Buhagiar Muscat.

Den 71-årige Vera Holm blev fundet død på Malta. Billedet her blev omdelt til lokale butikker i lørdags, hvor hun blev meldt savnet af sin familie - søndag eftermiddag blev hun fundet død. 112 - 29. jul. 2015 - kl. 13:35 Lokale om dødfunden dansker på Malta: Vi er bange

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen mistænkte i sagen og heller ikke en idé om motivet. Derfor efterlyste de i forbindelse med deres udtalelse til pressen tirsdag vidner, som kunne have set noget mistænkeligt.

Liget af den 71-årige dansker blev fundet for foden af en vejbro lidt uden for øens Gozos hovedstad Victoria. Vera Holm besøgte øen sammen med sin svigersøn og sine børnebørn, men forsvandt under en shoppingtur fredag eftermiddag.

Lørdag blev hun efterlyst og flere af familiemedlemmerne rundt og delte hendes billede ud hos de lokale butikker i håbet om, at nogen havde set hende - men uden held.