Dræbt på motorvej: Ambulance påkørte kvindelig fodgænger

En kvinde er død efter at blevet kørt ned af en ambulance på fynsk motorvej. Motorvejen genåbnet

Det er en kvinde, der er blevet påkørt. Video: Local Eyes

Opdateret klokken 22.46: Motorvejen er genåbnet og de pårørende er underrettet.

En 45-årig kvindelig fodgænger er blevet påkørt af et ambulance og dræbt på Svendborgmotorvejen i nordgående spor mellem afkørsel 15 Kirkeby og 14 Kværndrup.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.15 fredag.

Det oplyser Fyns Politi.

- Vi ved ikke, hvorfor hun gik på kørebanen. Det er vi ved at undersøge.

- Hun trådte ud foran en ambulance, der kom kørende uden udrykning, fortæller vagtchef Thomas Bentsen.

Den 45-årige kvinde er bosat på Sydsjælland, men har tilknytning til Fyn, mener politiet.

De pårørende er underrettet.

Artiklen fortsætter under tweets ...

Motorvej genåbner
Motorvejen er genåbnet, oplyser Fyns Politi på Twitter.

Tidligere fredag var højre spor og nødsporet på motorvejen fra Svendborg mod Odense ved Kirkeby.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere