Dræbt radioværts familie samlet i sorgen

Tidligere bandeleders mors største frygt er blevet til virkelighed - hun blev dagen efter drabet på Nedim Yasar trøstet af familie og venner i hjemmet i Ballerup

Det tidligere bandemedlem Nedim Yasar blev skudt og dræbt på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter. Ekstra Bladets kriminalreporter Carsten Norton fortæller her om den tidligere bandeleder. (Producer: Martin Lorentsen)

Nedim Yasars mors største frygt er blevet til virkelighed.

På vej væk fra receptionen for sin egen bog, der er udkommet tirsdag, blev den 31-årige radiovært og tidligere bandeleder såret af skud i sin bil, hvorefter han afgik ved døden.

For en uge siden interviewede Ekstra Bladet den tidligere leder af banden Los Guerrerros, som i 2012 forlod miljøet for at gå ind i politiets exit-program.

Forlægger Jakob Kvist er forfærdet over drabet på Nedim Yasar og kalder det et angreb på ytringsfriheden. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 20. nov. 2018 - kl. 13:13 Udgiver af Nedims bog: - Frygteligt feje mennesker har gjort det her

Kaldte mor for sin helt
Nedim Yasar fortalte her indgående om, hvor bange hans mor havde været bange for, at hans kriminelle løbebane ville koste ham livet:

- Når en ambulance kom forbi, var hun hele tiden bange for, at det var mig, der var blevet skudt, fortalte han om sin mor, som han flere gange under interviewet kaldte sin 'helt'.

Fordi hun aldrig gav op - selv om hendes søn skuffede igen og igen med sin kriminalitet. Og fordi hun knoklede hele hans barndom. Stod op klokken fire om morgenen for at tage på arbejde som rengøringsassistent på Nedim Yasars skole.

Nedim Yasar blev skudt, da han var på vej hjem fra sin egen bogreception på Hejrevej i København. Foto: Kenneth Meyer
Nedim Yasar blev skudt, da han var på vej hjem fra sin egen bogreception på Hejrevej i København. Foto: Kenneth Meyer
 

Det var ud fra Hejrevej 42 mandag aften, at radiovært og tidligere bandeleder Nedim Yasar blev ramt af mindst to fatale skud. Foto: Olivia Loftlund 112 - 20. nov. 2018 - kl. 16:05 Radiovært dræbt på åben gade: Jeg får 'noia' af at snakke om det

Sørgende fyldte lejlighed
Tirsdag måtte Nedim Yasars helt gå den tunge gang for at tage afsked med sit barn på Rigshospitalet.

Knust var hun efterfølgende omgivet af familie og venner i sin og mandens lejlighed i Ballerup.

De sørgende gæster havde, som Islam påbyder det, smidt skoene, som fyldte op i hobetal foran hoveddøren til hjemmet i det grå etagebyggeri.

Ekstra Bladets udsendte nåede dog ikke at få fodtøjet af, før en mand nærmest trak os ind i lejligheden. Fotografen blev gennet ud i køkkenet, hvor mænd og kvinder talte sammen og der var sat glas frem til te.

Avisens kvindelige udsendte blev samtidig vist vej ind i et værelse fyldt med kvinder. Luften var tyk af sorg, som ikke blev forsøgt undertrykt.

I centrum sad Nedim Yasars mor på gulvet. Ikke stille, men vuggende frem og tilbage.

Se også: Havde glad aften før han blev skudt

Var stolt af søn
Kvinderne jamrede og græd, og flere tilskyndede, at Ekstra Bladets reporter tog plads ved siden af Nedim Yasars mor.

- Hun er meget ked af det, sagde en ældre kvinde, før Nedim Yasars mor spjættede og udstødte et hvin af smerte.

I samme nu trådte Nedim Yasars lillebror til og slog fast, at det var for tidligt at tale om, hvad der var overgået hans bror.

Da Ekstra Bladet for nylig talte med den nu afdøde sagde han, at han som kriminel hele tiden havde været bange for at skuffe sin mor, men at hun efter sønnens markante kursskifte var blevet stolt af ham.

Tirsdag aften blev Nedim Yasar mindet på Hejrevej i Københavns Nordvest (Fotograf: Kenneth Meyer)

- Man skal ikke tro, at jeg ikke bliver truet hver dag. Det gør jeg. Jeg får mine trusler dagligt. Men jeg reklamerer ikke med det, for banderne skal ikke have den credit, fortæller Nedim Yasar i radioprogram.
Foto: Jan Sommer Krimi Radiovært og tidligere bandeleder skudt: Fortalte om dødstrusler få timer før

1 af 2 Nedim Yasar blev skudt, da han var på vej hjem fra sin egen bogreception på Hejrevej i København. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Nedim Yasar betegnede sin mor som en helt, der aldrig opgav ham. Nu er hun knust af sorg over at have mistet et barn. Foto: Jan Sommer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere