Dræbt svensk kvinde følte sig forfulgt

I sidste uge blev en 21-årig svensk kvinde fundet myrdet. Det er nu kommet frem, at hun følte sig forfulgt af en mand

Politiet mangler stadig spor i efterforskningen af drabet på den 21-årige svenske kvinde. (Foto: Expressen, Johan Jepsen).
Politiet mangler stadig spor i efterforskningen af drabet på den 21-årige svenske kvinde. (Foto: Expressen, Johan Jepsen).

Natten til torsdag i sidste uge blev en 21-årig svensk kvinde fundet dræbt i et motionsområde ved Uppland Väsby nær Stockholm. Det er endnu ikke lykkedes svensk politi at finde frem til gerningsmanden, men kilder fortæller nu, at kvinden blev overvåget af en mand forud for sin død.

- Hun oplevede, at hun var forfulgt af en mand i en periode, fortæller en kilde til Aftonbladet.

Se også: Svensk kvinde dræbt på løbetur: Politiet efterlyser vidner

I efteråret skrev kvinden på de sociale medier, at hun flere gange havde bedt manden om at stoppe med at kontakte hende. Hun skrev, at manden ikke ville acceptere, at hun ikke ville være i et forhold med ham.

Se også: Svensk kvinde dræbt på løbetur: Politi undersøger to biler

Svensk politi kender til oplysningerne om manden, men fortæller til Aftonbladet, at de i øjeblikket efterforsker forskellige spor.

Politiet betegnede først sagen som et mystisk dødsfald, men har siden konkluderet, at der er tale om en drabssag. Ifølge Aftonbladet er der synlige mærker på liget af den 21-årige kvinde, der viser, at hun inden sin død har været udsat for vold.

Politiet efterlyste i sidste uge vidner, der lå inde med afgørende oplysninger, og det fik de lokale beboere til at reagere.

- Jeg vågnede ved et-tiden om natten. Der kørte et par motorcykler forbi, som larmede meget, og jeg reagerede på det. Men på det tidspunkt tænkte jeg ikke, at der var sket noget så trist, fortæller Lasse Åkerlind til Aftonbladet.

Se også: Efter fund af 21-årig svensk kvindelig: Beboere frygter skoven