Dræbt ved synagoge: Dan holdt vagt ved konfirmationsfest

Det Mosaiske Trossamfund oplyser, at den dræbte foran synagogen i Krystalgade, var 37-årige Dan Uzan

Her er den seneste opdatering fra ordensmagten

Det var den 37-årge Dan Uzan, der blev dræbt ved den jødiske synagoge i København i nat klokken 00.50.

Det skriver Det Mosaiske Trossamfund på deres hjemmeside, ifølge vg.no.

- Gerningsmanden skød Dan Uzan, som opholdt sig ved porten for at lave adgangskontrol til festen, samt to politifolk. Dan Uzan blev hårdt kvæstet og omkom kort tid efter skuddene, skriver trossamfundet, ifølge trossamfundet på

De fortæller, at Dan Uzan opholdt sig ved porten for at lave adgangskontrol til festen, mens et selskab på omkring 80 personer fejrede en ung mands konfirmation i selskabslokalerne bag synagogen.

Allerede lørdag eftermiddag kontaktede Det Jødiske Samfund politiet for at få øget sikkerheden ved synagogen i Krystalgade i København.

Det forhindrede, at gerningsmanden kom ind på synagogens område, hvor der blev holdt en konfirmationsfest med 80 gæster.

- Vi er chokerede. Der var bevæbnet politi og vores egen vagt foran synagogen. Og alligevel sker den koldblodige nedskydning på fortovet, siger formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen til Ritzau.

- Men det, at de står der, forhindrer, at gerningsmanden kommer ind til konfirmationsfesten, mener han.

Efter nedskydningen flygtede gerningsmanden.

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis han var kommet indenfor, siger Dan Rosenberg Asmussen til Ritzau.

I udtalelsen skriver Det mosaiske trossamfund, at Dan Uzan var et aktivt og langvarigt medlem af menigheden.

- Dan Uzan var et barn af menigheden. Han tilbragte sin skoletid ved den jødiske skole i København og blev senere udannet cand. polit. ved Københavns Universitet. Dan var i sin fritid meget engageret i Det Jødiske Trossamfund. Han nåede at blive 37 år, før en terrorist fratog ham hans dyrebare liv, lyder det på hjemmesiden.

Til norske VG oplyser den presseansvarlige for synagogen, at man senere søndag vil afholde en pressekonferrence oven på terrorangrebet.

Familien er underrettet.

Politiet var massivt til stede i inde by efter skudepisoden i Krystalgade

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere