Dræbte 58 personer: Nu frigiver politiet optagelser fra Las Vegas-morders værelse

På optagelserne ser man, hvordan politiet trængte ind på massemorderen Stephen Paddock værelse, efter han havde dræbt 58 mennesker sidste år

Se de nye offentliggjorte optagelser fra Madalay Bay Hotel her (Video: Las Vegas Metropolitan Police)

Koldt og kynisk stod Stephen Paddock sidste år på et hotelværelse i Las Vegas og affyrede skud mod en plads, hvor flere tusind mennesker var samlet til en koncert.

58 personer blev dræbt og 500 blev såret, da han gentagne gange affyrede sit våben.

Nu har politiet i Las Vegas offentliggjort nye optagelser fra tragedien.

Her ses det hotelværelse, hvorfor Stephen Paddock dræbte adskillige mennesker. Politiet har nu ændret i deres tidslinje for den forfærdelige aften. Foto: AP 112 - 10. okt. 2017 - kl. 14:07 Politiet ændrer forklaring om Vegas-morderen: Nu rejser de et nyt stort spørgsmål

Optagelserne strammer  fra kropskameraer som de betjente, der trængte ind på massemorderens hotelværelse på Mandalay Bay Resort, havde på under jagten på gerningsmanden.

Det skriver CNN.

- Træng ind. Træng ind. Træng ind, kan man høre en betjent sige over politiradioen i videoen. Efterfølgende kommer der et højt brag.

På optagelserne kan man se stærkt bevæbnede betjente snige sig af sted op på 32. etage, hvor gerningsmandens hotelværelse var. Efterfølgende ser man, hvordan betjentene trængte ind på hotelværelset og finder Stephen Paddock død.

Stephen Paddock gamlede om natten og sov om dagen. Foto: AP 112 - 10. okt. 2017 - kl. 09:32 Nye dokumenter afslører: Mand bag Las Vegas-massakre havde usædvanlige vaner

- Der er en 413 på gulvet, kan man høre en af betjentene sige. Ifølge CNN er 413 politiets kode for en person med et våben.

Derudover kan man høre, hvordan betjentene undrede sig over de mange kameraer, som Stephen Paddock havde opstillet. Desuden kan man se en række våben på hotelværelset.

Sherif Joe Lombardo fra Las Vegas Politi har været ude at sige, at man i løbet af de næste måneder vil offentliggøre mere af politiet materiale. Heriblandt en række nødopkald til politiet.

- Jeg ved ikke, hvordan disse optagelser vil blive afspillet i medierne, men jeg vil gerne advare jer. Hvis du er en af dem, der har overlevet, eller et familiemedlem, som har mistet en, du havde kær, bør du vide, at videoen fra koncerten er foruroligende og voldsom, siger han.

Massemorderen Stephen Paddock var pensioneret revisor og brugte meget af sin tid på at gamble store beløb på Las Vegas' kasinoer. Foto: AP Samfund - 7. okt. 2017 - kl. 13:21 Langt flere kunne være dræbt: Vegas-morder forsøgte at købe speciel ammunition

Offentliggjort trods protester
Det var retten i Nevada, der i fredags afgjorde, at politiet skulle frigive materialet. Politiet havde tidligere protesteret mod offentliggørelsen, men flere medier har bedt om aktindsigt, og retten valgte at efterkomme deres anmodning.

- Vi tror, at udgivelse af dette voldsomme materiale vil traumatisere et i forvejen hårdt ramt samfund, siger Joe Lombardo i forbindelse med offentliggørelsen.

Havde Ken Svendsen stået ti skridt længere til venstre, ville han formentlig være blevet offer nummer 60 i USA's værste masseskyderi nogensinde. Nu står han frem og fortæller sin historie. Foto: Linda Johansen Krimi - Jeg blev ramt af blodstænk, skrigene startede og folk sank sammen omkring mig

Politiet har endnu ikke fundet ud af, hvorfor den 64-årige Stephen Paddock skød mod folkemængden. Han havde i årevis opbygget et kæmpe våbenlager, og han havde desuden 23 kilo sprængstof i sin bil.

Angrebet varede mellem ni og 11 minutter, inden det pludseligt stoppede. Gerningsmanden begik efterfølgende selvmord.

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere