Dræbte sin mor, far og bror: Alarmcentralen hørte dødsskrig

20-årig psykotisk nordjyde dræbte mor, far og storebror med kniv

Blot en enkelt dag har retten i Aalborg sat af til behandlingen af sidste års tredobbelte drab i Gandrup nord for Aalborg, hvor en nu 20-årig mand stak hele sin nærmeste familie ihjel i en kort, men ufatteligt brutal blodrus.

Rettens korte domsforhandling skyldes, at den tiltalte DJD i følge mentalerklæringen dels har tilstået de tre drab og dels var sindssyg i gerningsøjeblikket - måske også forinden. Derfor anbefaler Retslægerådet, at han dømmes til anbringelse på ubestemt på en lukket psykiatrisk afdeling.

Den voldsomme nedslagtning skete midt om natten den 26. august i fjor, hvor den unge mand omkring kl. 02.50 opsøgte sin familie med det formål at slå dem ihjel.

(Foto: René Schütze) 112 - 26. aug. 2015 - kl. 12:49 Lillebror varetægtsfængslet for trippeldrab: Havde snitsår i ansigtet

Den 22-årige brors svært medtagne lig blev fundet i hans seng. På en trappe i huset fandt de første politifolk faderens lig. Også den 64-årige mand var tilføjet næsten øjeblikkeligt dræbende knivlæsioner.

Alle tre ofre omkom som følge af omfattende blodtab.

Som en makaber detalje kom det samme dag frem, at drabsmandens 54-årige mor blev myrdet, mens hun skrækslagen forsøgte at tilkalde politiet via alarmcentralen. Hendes dødsskrig blev overværet af alarmcentralens personale, som intet kunne stille op. Kvinden var død, da politi og ambulancer kort efter nåede frem.

Den fatale båndoptagelse vil formentlig blive afspillet i retten af senioranklager Peter Rask fra Nordjyllands Politi.

Under nedslagtningen pådrog den 20-årige drabsmand sig nogle snitsår. I bil kørte han til skadestuen i Aalborg, hvor han kort før kl. 4.30 blev anholdt uden dramatik.

DJD har siddet varetægtsfængslet på en lukket retspsykiatrisk afdeling siden drabene. Der har under efterforskningen været navneforbud i sagen, men det bliver ophævet i dag.

1 af 2 Motivet til den nu 20-årige DJD's blodige nedslagtning af sin far, mor og storebror har hidtil været ukendt. Men det kommer højst sandsynligt frem i anklagerens gennemgang af den retspsykiatriske mentalerklæring. (Privatfoto)
2 af 2 Selv om politi og redningsfolk var hurtigt fremme ved den idyllisk beliggende ejendom i Gandrup, kunne de intet gøre for at hjælpe de tre knivofre. (Foto: René Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere