Dræbte to betjente: Farlige amerikanske fanger på flugt med pistoler

En vild jagt er i gang i Georgia i USA, efter at to fanger har dræbt fængselsvagter og nu er på flugt

Det var en rørt sherif, Howard Sills, der fortalte om episoden til medierne (Video: AP)

En intens søgen efter to farlige fanger blev tirsdag påbegyndt i Georgia i USA. Det rapporterer Reuters.

Donnie Rowe og Ricky Dubose sad i en fængselsbus sammen med 31 andre fanger, da de pludselig overmandede de to betjente i bussen og stjal deres pistoler.

Derefter skød de to fanger betjentene og flygtede fra stedet - stadig bevæbnet med de to 40mm-kaliber pistoler.

Resten af fangerne blev i bussen.

Røvede en bil og et hus
Efter skyderiet inde i bussen stoppede de to fanger en tilfældig bil på vejen og truede chaufføren ud af den. Derefter kørte Donnie Rowe og Ricky Dubose væk i bilen.

Allerede på det tidspunkt var en intens jagt efter fangerne i gang, men det stoppede dem ikke i at røve et hus i byen Madison i Georgia.

Her stjal de tøj og efterlod deres hvide fængselsuniformer.

Siden har den lokale fængselsdirektør forsøgt at tale direkte til dem via Facebook:

- Det lykkedes jer at flygte, men I kommer ikke til at være på fri fod længe. Der er ikke nogen, I kan stole på, og der er ikke nogen steder, hvor vi ikke kan finde her, skrev sheriffen Scott Berry.

Inde for væbnet røveri
Begge fanger sidder inde for to forskellige episoder af væbnet røveri. Donnie Rowe har afsonet en livstidsdom med mulighed for prøveløsladelse siden 2002, og Ricky Dubose har været indsat siden 2015 med en dom på 20 års fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet:

Billedet her er taget i oktober 2015 og forestiller Ricky Dubose. Foto: Politi via AP
Billedet her er taget i oktober 2015 og forestiller Ricky Dubose. Foto: Politi via AP

De dræbte betjente var 42 og 58 år. De har været i tjenesten siden 2007 og 2009.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere