Dræbte veninde med 44 knivstik: Får 12 års fængsel

En 32-årig mand har fået 12 års fængsel for at have dræbt en 25-årige kvinde

Østjyllands Politi var til stede med flere patruljevogne ved lejligheden i april. Video: Local Eyes

Opdateret klokken 14.07: Navnet på den dræbte, Maria Louise Poulsen, og den dømte, Michael Patrick Krogsgaard, er tilføjet til artiklen

Michael Patrick Krogsgaard er blevet idømt 12 års fængsel for drab ved Retten i Randers.

Han har erkendt sig skyldig i at have knivdræbt 25-årige Maria Louise Poulsen med 44 knivstik. Efter at have dræbt hende slæbte han liget ind i en brusekabine, hvor han tog billeder af det. Efter drabet stjal han flere af hendes ejendele.

Michael Patrick Krogsgaard blev derfor ud over manddrab dømt for usømmelig omgang med lig og tyveri.

112 - 8. apr. 2019 - kl. 20:13 Kvinde fundet dræbt: Mand anholdt

- Han nægtede sig skyldig i april efter drabet. Han har siden da siddet varetægtsfængslet. Men han tilstod i dag i retten, siger anklagerfuldmægtig Jacob Gents til Ekstra Bladet.

Da der er tale om en tilståelsessag, blev der ikke fremført konkrete beviser i sagen. Han modtog dommen.

Fatale stridigheder
Maria Louise Poulsen blev dræbt 7. april i år i sin egen lejlighed i Randers. De havde et forhold til hinanden, og Michael Patrick Krogsgaard var på besøg, men noget gik tydeligvis helt galt. For det endte med, at han tog en kniv og stak hende i brystet, halsen og ryggen.

25-årige Maria Louise Poulsen blev i april dræbt i sit hjem på Mariagervej i Randers. Foto: Ernst van Norde
25-årige Maria Louise Poulsen blev i april dræbt i sit hjem på Mariagervej i Randers. Foto: Ernst van Norde

- Jeg kan sige så meget, at de var i et forhold, og der var nogle stridigheder, der havde stået på i noget tid. Det førte til, at han slog hende ihjel. Jeg kan ikke komme det nærmere, fortæller Jacob Gents.

Foto: Local Eyes 112 - 8. apr. 2019 - kl. 21:14 Beboerformand om dræbt kvinde: - Jeg ved hvem det er

Men han vidste tilsyneladende godt, at han havde gjort noget helt forkert. Kort efter drabet fortalte han en ven, at han havde gjort noget dumt ved sin veninde. Vennen kontaktede politiet dagen efter, og politiet rykkede ud til gerningsstedet.

De fandt Maria Louise Poulsens lig i badekarret.

Vendte tilbage
Mens politiet stod i midt i lejligheden, hørte de skridt fra en person, der viste sig at være Michael Patrick Krogsgaard, der forsøgte at løbe ned ad trappen og ud på gaden. Politiet nåede at anholde ham, inden han var løbet væk.

Michael Patrick Krogsgaard var vendt tilbage til lejligheden dagen efter drabet, hvor han havde skåret i liget og hældt motorolie ud over det.

Foto: Local Eyes 112 - 9. apr. 2019 - kl. 10:14 Sigtes for knivdrab på kvinde

Da han selv erkendte forholdene, kom det ikke frem i retten, hvorfor han var vendt tilbage til lejligheden, eller hvorfor han havde hældt motorolie ud over liget.

Han har været varetægtsfængslet siden 9. april og fortsætter med at være varetægtsfængslet, indtil selve afsoningen af straffen begynder.