Drama før U2-koncert: Politiet evakuerer arena

Svensk politi har været tvunget til at udskyde en U2-koncert i Stockholm. Hele arenaen er evakueret og koncerten er angiveligt aflyst

Foto: AP
Foto: AP

Ved du noget om sagen eller var du til stede i arenaen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst).

Opdateret: 22.30

Det irske rockband U2 var klar til at fortrylle Globen i Stockholm, men en politiindsats har aflyst koncerten.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Ifølge avisen har politiet været tvunget til at evakuere hele arenaen, fordi de leder efter en specifik person, der udgør en trussel. Efter sigende skulle der være tale om en bevæbnet person, men det har politiet stadig ikke bekræftet.

De vil blot fortælle, at de har haft en såkaldt politiforretning i arenaen.

- Jeg kan bekræfte, at indsatsen i Globen er i gang, men jeg kan ikke sige mere, siger Mikko Airen - talsmand på Söderortspolisen.

Det var meningen, at Bono og co. skulle gå på omkring 20.30, men nu er det usikkert, om U2 overhovedet går på i aften.

Flere danskere er fanget til U2-koncert. Foto: Læserfoto
Flere danskere er fanget til U2-koncert. Foto: Læserfoto
 

Da evakueringen begyndte var der stadig 5000 mennesker foran Globen, der var kommet ind i nu. De troede i første omgang, at der var problemer med billetsystemet, men det kunne Globens presseansvarlige afkræfte.

- Der er ingen problemer med vores billietsystem, siger Daniel Stålbo.

Ekstra Bladet har været i kontakt med danske Michael Hartoft, der er til stedet til kontakten. Han oplyser, at publikum så småt kan gå ind i arenaen igen.

- Den første time hørte vi intet. Vi var kommet ind og undrede os over, at der kun var under halvt fyldt. Efter en time spurgte vi en vagt der sagde, at der var problemer med billetscanneren.

- Ca. 20 minutter senere blev alle, der var kommet ind, bedt om at  gå ud igen, men vi fik stadig fik vi intet at vide, siger Michael Hartoft til Ekstra Bladet.

En anden dansker fortæller til Ekstra Bladet, at politiet undersøgte samtlige sæder i arenaen. Kort før klokken 22.30 fik publikum at vide, at koncerten ville blive gennemført. Men bare ti minutter kom der en kontramelding.

- Alt er pludselig ændret igen. Koncerten er aflyst og flyttet. Ved ikke mere, siger Michael Hartoft til Ekstra Bladet.