Drama i bus: Ung mand stukket ned

Knivstikkeriet skete efter et skænderi

En fødselsdagfest i Aalestrup endte natten til lørdag med, at fødselaren blev stukket ned med en kniv.

Manden, der fylder 20 år, blev stukket i skulderen af en 16-årig.

Det skete i en bus på vej til Aalborg.

- Han er sammen med et selskab på vej ind til byen fra fest. Der sker så en uoverenstemmelse mellem ham og gerningsmanden, og det ender med, at den 16-årige trækker en kniv og stikker ham i skulderen, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til Ekstra Bladet.

- Han er uden for livsfare, men såret var ret dybt, fortsætter den vagthavende.

Efter endt behandling blev den 20-årige udskrevet fra skadestuen.

Skal for retten
Den 16-årige flygtede fra gerningsstedet, men politiet fandt ham kort tid efter, og han blev anholdt.

- Gerningsmanden var påvirket. Jeg ved ikke, om han kun var påvirket spiritus. Det har derfor først været mulighed for at afhøre ham her til formiddag, siger den vagthavende.

Den 16-årige bliver fremstillet i retten omkring klokken 13 lørdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere