Drama i landsby: Stjal bil med 11-årig dreng på sædet

Det kunne have gået helt galt, da en mand først stjal en gaffeltruck og senere en bil med en 11-årig på passagersædet. Heldigvis nåede drengen at flygte

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 22-årig mand gik søndag eftermiddag amok i den lille by Halvrimmen vest for Aalborg.

Det skriver Nordjyske.

Ifølge politiet stjal manden først en gaffeltruck fra Godik i Brovst, inden den vilde flugt gik til nabobyen Halvrimmen.

Her forlod manden det stjålne køretøj og gik ind i en lokal 'Min Købmand'. Kort efter kom han tilbage, og så var det tæt på at gå helt galt.

Gaffeltruck var gået i stå, og så stjal manden en parkeret bil, hvor der sad en 11-årig dreng på passagersædet.

Over for Nordjyske kan vagtchef Bruno Brix mandag dog bekræfte, at drengen nåede ud, inden manden fik startet bilen.

Efterfølgende blev den stjålne bil påkørt, inden politiet nåede frem og kunne anholde manden.

Han blev i første omgang sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand, men når politiet er færdige med et efterforske, så kan der blive rejst flere sigtelser.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere