Drama i Polen: Dansker fængslet med brækket skulder

En lastbilchauffør sidder fængslet i den polske by Krzywopłoty for at have kørt spirituskørsel

Chaufføren kørte for vognfirmaet Tage Søgård. FOTO: twojeinfo24.pl
Chaufføren kørte for vognfirmaet Tage Søgård. FOTO: twojeinfo24.pl

En voldsom ulykke har sendt en dansk lastbilchauffør i fængsel i den polske by Krzywopłoty.

Uheldet skete, imens chaufføren var påvirket af alkohol. Thomas Søgård, der er chaufførens chef og ejer af vognfirmaet Tage Søgård, ærgrer sig over uheldet.

- Vi er meget chokerede. Vi har haft chaufføren ansat i mange år og har ikke haft kendskab til problemer med alkohol, siger han.

Thomas Søgård kan ikke svare på, om ulykken resulterer i en fyreseddel til chaufføren på nuværende tidspunkt.

- Jeg har snakket med chaufføren i dag, og foreløbig skal han hjem fra Polen, og så tager vi den derfra. Men det kunne meget nemt gå hen og blive en fyring. Chaufføren er selvfølgelig meget ulykkelig over, hvad der er sket, siger han

Thomas Søgård kan desuden fortælle, at lastbilchaufføren blev taget med en promille på 0,4 og formentlig brækkede sin skulder i uheldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere