Drama i retten: Eftersøgt mand genkendt på tilhørerpladserne

En snarrådig borger endte med at sætte en stopper for den eftersøgte mands flugt

En retssag i Københavns Byret udviklede sig dramatisk, da en 22-årig eftersøgt mand mødte op til en retssag.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Manden havde sat sig til rette på tilhørerpladserne, da han blev genkendt af en anden tilhører.

Da betjente ville anholde den 22-årige, flygtede han ud af retsbygningen og ned ad Strøget med politi og anklager i hælene.

En snarrådig borger endte med at sætte en stopper for flugten, og manden blev kort tid efter anholdt og - med politiets egne ord - 'sendt direkte i fængsel'.

'Stort tak til den årvågne tilhører og den hjælpsomme borger', skriver politiet på Twitter.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere