Drama i retten: Teenager dømt i sag om bande-skyderi

Der var oprør på tilhørerbænkene, da retten afsagde dom i sagen om et voldsomt bandeskyderi på Frederiksberg sidste år - en blev dræbt

Der er nu faldet dom i skudsagen fra sidste sommer. Video: Kenneth Meyer

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (EKSTRA BLADET): ’Korrupt system’ blev der råbt ud i retssalen, da dommeren læste straffen op i sagen om et voldsomt skyderi mellem rivaliserende bandegrupperinger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg sidste sommer, der kostede en mand livet.

Her stod en 17-årig anklaget for forsøg på manddrab. På anklagebænken var også den 30-årige Valentino Vincent, der tidligere i dag blev frifundet for drab i forbindelse med skyderiet.

Den 17-årige Eliaz Ahmed, der dengang tilhørte bandegrupperingen Black Jackets, blev idømt seks års fængsel for forsøg på manddrab og besiddelse af våben, da han sammen med to kammerater sidste år drog på et hævntogt, der endte i et voldsomt skuddrama mellem de to rivaliserende grupper Black Jackets og Gremium. 

Skuddramaet var en kulmination på en længere konflikt mellem de to grupper.

I juni på Peter Bangs Vej kom den nu dræbte Omid Mawlod kørende i en bil sammen med den 17 årige, der nu er kendt skyldig i sagen, og en anden fra gruppen, og her brød et skuddrama ud mellem de to grupper, hvor 15 skud blev affyret.

Et familiemedlem til den afdøde Omid Mawlod blev tydeligt arrig over dommen, og mens hun stormende ud af retssalen, råbte hun:

- Valentino din hund, din luder. Korrupt system.

Politiet for hurtigt hen til den unge kvinde, som fortsatte sine råb. Hun blev eskorteret ud af retssalen, hvor en hale af hendes familiemedlemmer fulgte efter.

På tilhører-bænkene sad også teenagerens familie, som tydeligt var oprevet over straffen. De mente klart, at straffen var alt for hård. Også teenageren selv sad med hovedet bøjet.

Drengens forsvarer måtte da også meddele retten, at de udbad sig betænkningstid.

Teenageren har under sagen erkendt at have affyret skud mod fjenderne i den anden bande, men har igennem hele retssagen påberåbt sig nødværge.

Det afviste et enigt nævningeting og domsmænd tidligere i retten.

Retten mener, at den nu 17-årige og to af hans venner - deriblandt den nu dræbte - kørte af sted for at finde og skyde Valentino Vincent fra bandegrupperingen Gremium.

Tidligere i retten er det blevet fastlagt, at det var skud fra Valentino Vincents pistol, der dræbte chaufføren af bilen den 23-årig Omid Mawlod.

Da de kom kørende på Peter Bangs Vej og spottede Valentino og hans venner fra Gremium, skød de - mener retten - mod Gremium-folkene, som så forsvarede sig med skud, der dræbte den 23-årige bag rattet. Derfor mener retten, at Valentino Vincent skød i nødværge og ikke kan dømmes for drab.

Valentino Vincent idømmes dog fire års fængsel. For mens han blev frifundet for manddrab og forsøg på manddrab blev han kendt skyldig i grov vold, fordi han efter det voldsomme skuddrama forsøgte at køre en af mændene fra den rivaliserende gruppe ned, samt en række overtrædelser om besiddelse af våben og kniv.

Se også: Mand døde: Her er teenagers forklaring om vildt skud-drama

Politiet på stedet efter at en mand blev skudt og dræbt på Peter Bang Vej på Frederiksberg sidste år. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 28. jun. 2017 - kl. 10:20 Bandeskyderi: Frifundet for drab

Valentino Vincent blev i dag frifundet for  drab og drabsforsøg i forbindelse med et voldsomt skyderi på Frederiksberg i fjor.
Valentino Vincent blev i dag frifundet for drab og drabsforsøg i forbindelse med et voldsomt skyderi på Frederiksberg i fjor.
 

 

Teenageren blev pålagt at betale sin egen sags omkostninger, mens Valentino Vincents sag vil blive betalt af statskassen.

Se også: Tiltalt i sag om drab: - Jeg fik en dårlig fornemmelse, og så hentede jeg pistolen på loftet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere