Drama på jobcenter: Mand forsøgte at sætte ild til sig selv

Jobcenteret i Haderslev var fredag formiddag rammen for et drama, da en mand forsøgte at sætte ild til sig selv

En 57-årig mand forsøgte at sætte ild til sig selv inde på jobcenteret i Haderslev. Episoden fandt sted fredag formiddag.

Manden hældte benzin over sig selv, men han blev hurtigt stoppet af en vagt på jobcenteret, inden benzinen blev antændt.

Den 57-årige mand er nu i politiets varetægt. Motivet til hændelsen er endnu uklart, men politiets umiddelbare vurdering er, at der er tale om en psykisk syg borger, der forsøgte at begå selvmord.

Syd- og Sønderjyllands Politi er nu i gang med at efterforske hændelsen og i den forbindelse vurdere, hvorvidt der er grundlag for at rejse sigtelse - eller om der udelukkende bliver tale om psykiatrisk behandling.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere