Drama på værtshus: To sigtet for drabsforsøg i mystisk sag

To er sigtet for drabsforsøg efter en hændelse på et værtshus onsdag aften

Onsdag aften klokken 22.57 gik det helt galt på et værtshus i Haslev på Sydsjælland, hvor der udspillede sig en voldsom hændselse mellem flere personer.

Det skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi i deres døgnrapport.

Umiddelbart efter hændelsen er to 26-årige mænd blevet sigtet for drabsforsøg. De vil i løbet af torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Lukker i
Hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi ønsker de på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer med sagen.

- Jeg kan ikke sige mere om sagen lige nu, da vi er i fuld gang med efterforskningen, som kører på højtryk, lyder det fra efterforskningsleder Stine Stenbæk.

- Så jeg kan ikke sige meget mere end, at de to mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

- Men hvad skete der på værtshuset, og hvad er grundlaget for sigtelsen?

- Det vil jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Vi kommer med flere informationer efter grundlovsforhøret, og før det vil jeg ikke sige mere, lyder det fra Stine Stenbæk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen