Drama ved populær badestrand: Kvinde og børn reddet af helikopter

En kvinde og to børn blev fanget af strømmen ved Hornbæk

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

OPDATERET: Her til morgen oplyser vagtchef Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi, at kvinden er uskadt.

---

Et drama udspillede sig tirsdag aften ved den populære badestrand i Hornbæk i Nordsjælland.

En 40-årig kvinde og to piger på 11 år havde svært ved at komme ind til stranden, efter at de var blevet fanget af strømmen.

Kvinden var bevidstløs, efter hun fik kæmpet sig tilbage til kysten, mens begge børn angiveligt skulle være uskadte.

Kvinden og det ene af børnene blev fløjet til Rigshospitalet, hvor de var til observation i traumecentret.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands politi til Ekstra Bladet.

- Vi får en anmeldelse klokken 19.20, om at tre personer har svært ved at komme ind fra vandet. Da vi kommer derud, er de to børn kommet ind, hvorefter kvinden kommer ind til land og er bevidstløs, lyder det fra vagtchefen.

Lægen, der ankom i helikopteren kort efter, vurderede, at kvinden og den ene af pigerne skulle med ind til Rigshospitalet.

Ulykken skete ifølge vagtchefen tæt ved Cafe Hornbæk og Hotel Villa Strand ved Kystvej.

Ved en anmeldelse om drukneulykke, bliver der både slået alarm hos politiet, bådberedskabet og helikoptertjenesten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere