Drama ved vuggestue: Knivstak mor og stak af med barn

En 39-årig mand er anholdt for at have overfaldet sin tidligere samlever for dernæst at stikke af med deres fælles søn

Se video og billeder fra området her (Claus Bonnerup)

Ved du noget om sagen, så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.

En 39-årig mand gik  angiveligt her til eftermiddag amok ved en børneinstitution i Viby, hvor han stak sin tidligere samlever - en 27-årig kvinde - med en kniv flere gange.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet skete omkring klokken 13, da moren kom ud af institutionen sammen med deres fælles toårige søn. Manden stak hende flere gange. Blandt andet fik hun et stik i halsen og et stik i overkroppen.

Herefter flygtede manden med barnet, og kvinden blev straks kørt til hospitalet, hvor hendes tilstand beskrives som kritisk.

Manden er nu blevet anholdt, efter politiet fik kontakt til ham, og derefter hentede ham og barnet, der er uskadt, på en adresse i nærheden.

Politiet er stadig til stede ved børneinstitutionen.

Den 39-årige mand vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

- Vi betragter sagen som en familietragedie, siger efterforskningsleder ved Østjyllands Politi, Jesper Bøjgaard Madsen til Ritzau.

Forældrene i institutionen var onsdag eftermiddag chokerede over den voldsomme hændelse. Se interview med en far til et af vuggestuebørnene her.

Ekstra Bladet følger op på sagen...

Ved du noget om sagen, så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere