Dramatik i Aarhus Lufthavn: Mindre Cessnafly måtte sikkerhedslande

Piloten fik melding om el-fejl inden landing

Et fire-personers Cesna-fly var tirsdag først på aftenen i problemer i luftrummet over det østlige Jylland.

Det fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi, Christian Riis, til Ekstra Bladet.

En el-fejl betød, at piloten fik melding om, at landingsstellet ikke fungerede. Derfor blev der slået alarm, og både Østjyllands Politi og Beredskab & Sikkerhed i Kolind rykkede talstærkt ud for at forberede sig på en sikkerhedslanding.

Meldingen til alarmcentralen kom klokken 18.52.

- Man gjorde nogle ting klar, hvis noget skulle gå galt, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

- Det betød, at brandvæsenet satte nogle ting i værk, ligesom vi sendte en indsatsleder. Helt standard procedure, siger vagtchefen.

Der var kun piloten selv til stede i den lille maskine. Det viste sig, at landingsstellet fungerede alligevel, og maskinen landede sikkert i Kolind.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere