Dramatisk anholdelse: Affyrer 15 skud

Betjenten åbnede ild, da en mistænkt påkørte ham. Se optagelserne fra patruljevognen herunder

Se politiets optagelser fra den fatale episode her. Video: Little Rock Police Department.

En sag om en stjålet bil blev fatal for 30-årige Bradley Blackshire, som 23. februar blev stoppet af politiet i amerikanske Little Rock, Arkansas, men nægtede at stige ud af køretøjet.

I stedet for at efterkomme betjent Charles Starks anvisninger, satte 30-årige Blackshire bilen i gang og kørte frem mod betjenten. Det fik Charles Starks til at affyre 15 skud mod bilføreren, hvilket han ikke overlevede, oplyser Little Rock Police Department ifølge Arkansas Times.

I politiets optagelser fra hændelsen, der netop er offentliggjort, og som du kan se over artiklen, kan det høres hvordan Starks klager over smerter i knæet efter påkørslen. Starks blev efterfølgende behandlet på et lokalt hospital, men omfanget af hans skader er ikke oplyst.

Sagen begyndte, da Charles Starks under patrulje fik øje på en bil, der var meldt stjålet. I bilen kørte Bradley Blackshire og en kvindelig passager, og da Starks hev dem ind til siden, nægtede Blackshire at stige ud.

Da han i stedet kørte frem mod Charles Starks og ramte ham, kvitterede betjenten ved at affyre 15 skud mod Bradley Blackshire gennem bilens forrude, og det blev Blackshires død. Den 20-årige, kvindelige passager slap fra episoden uden fysiske skader.

Se den dramatiske episode over artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sidst Ekstra Bladet skrev om Little Rock Police Department, var anledningen en anelse mere munter. Det var nemlig fordi en pensioneret betjent kom til at smadre politistationens helikopter, hvilket kan ses i optagelserne her. Video: Little Rock Police Department.

Samfund - 23. aug. 2018 - kl. 17:21 Ups! Pensioneret betjent smadrer politihelikopter

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen