Dramatisk optrin: Boris Johnson i biluheld

En demonstrant løb ind foran de biler, der transporterede den britiske premierminister

- Jeg tror, videoen taler for sig selv, i forhold til hvad der skete, siger en talsperson for premierminister Boris Johnson. Du kan se hvad der skete lige her. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister, Boris Johnson, var onsdag involveret i en mindre kollision foran det britiske parlament.

Da en karavane af biler, der eskorterede Boris Johnson, kom kørende, løb en demonstrant ud foran den forreste bil, hvilket fik den til at bremse.

Bilerne stødte sammen, men ingen kom til skade. Dog fik Boris Johnsons Jaguar en ordentlig bule, skriver flere britiske medier, heriblandt BBC og The Telegraph.

Uheldet resulterede i en bule på Boris Johnsons Jaguar. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Uheldet resulterede i en bule på Boris Johnsons Jaguar. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Billeder fra stedet viser, hvordan politiet tager fat i demonstranten. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Billeder fra stedet viser, hvordan politiet tager fat i demonstranten. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

En talsperson for Boris Johnson bekræfter, at premierministeren var i bilen.

- Jeg tror, videoen taler for sig selv, i forhold til hvad der skete. Der er ingen meldinger om nogen tilskadekomne, siger personen.

Ifølge The Telegraph løb demonstranten mod bilerne for at angribe Boris Johnsons køretøj, der netop havde forladt Palace of Westminster.

Demonstranten er pro-kurdisk og blev anholdt af politiet på stedet.

Politiet i aktion. Hanna McKay/Ritzau Scanpix
Politiet i aktion. Hanna McKay/Ritzau Scanpix