Dreng fandt granat og røgbombe ved skole

Københavns Politi fik tirsdag en usædvanlig henvendelse fra en mor til en dreng, som havde fundet en taske ved Kilevældsskolen på Østerbro

En dreng i skolealderen fandt tirsdag en taske med en granat og en røgbombe i Kildevældsparken tæt på Kildevælsskolen på Østerbro. (Foto: Googlemaps)
En dreng i skolealderen fandt tirsdag en taske med en granat og en røgbombe i Kildevældsparken tæt på Kildevælsskolen på Østerbro. (Foto: Googlemaps)

En dreng fandt tirsdag en taske med en øvelses-håndgranat og en røgbombe ved Kildevældsskolen i Bellmannsgade på Østerbro i København.

Det fortæller vagtchef Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

Drengen fandt tasken i Kildevældsparken, som grænser op til skolen.

- Det er drengens mor, som kontakter os. Og det var fint. For drengen gjorde sin borgerpligt, siger Carsten Reenberg.

Politiet rykkede ud til Kildevældsparken, hvor drengen klogeligt nok havde undladt at tage tasken med sig.

Ifølge Københavns Politi er der sandsynligvis tale om noget ganske harmløst ammunition. Tasken og dens indhold er sendt til kriminalteknisk undersøgelse.

- Svanemøllens Kaserne ligger ikke langt derfra, så det er jo nærliggende at forestille sig, at det måske kommer derfra. Det vil de nærmere undersøgelser formentlig kaste lys over, siger vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere