Dreng fanget i dybet: Familie udsat for vilde beskyldninger

Julens familie bliver hængt ud som drabsmænd og narkoforbrydere i beskeder, som florerer på de sociale medier på Costa del Sol. Politiet afviser de grove beskyldninger

Den toårige drengs forældre er blevet mødt af grove beskyldninger på de sociale medier. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Den toårige drengs forældre er blevet mødt af grove beskyldninger på de sociale medier. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Julen Rosellós forældre har siden forrige søndag bedt til et mirakel om gense deres toårige søn i live, efter at han faldt ned i et mere end 100 meter dybt hul.

Som om kampen mod tiden og en massiv redningsaktion, som er stødt på gentagne forhindringer, ikke var nok, er José Roselló og hans kone, Victoria María García, også blevet mødt med grove beskyldninger mod familien.

Flere udokumenterede teorier er begyndt at cirkulere på de sociale medier, hvor afsenderne forsøger at inkriminere den knuste familie.

Foto: Jorge Guerro/AFP/Ritzau Scanpix 112 - 23. jan. 2019 - kl. 10:03 Desperat søgen efter toårig: Nu er de stødt på nye problemer

Var død
Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en optagelse, som cirkulerer på Costa del Sol via WhatsApp, hvori en mandestemme udlægger tragedien som en forbrydelse begået af forældrene.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lokalbefolkningen bakker op om redningsaktionen, som har stået på siden forrige søndag. Foto: Ritzau Scanpix
Lokalbefolkningen bakker op om redningsaktionen, som har stået på siden forrige søndag. Foto: Ritzau Scanpix
 

Han kalder dem for 'dårlige mennesker' og hævder, at det spanske politikorps Guardia Civil ikke tror på forældrenes forklaring om, at drengen ved et uheld styrtede i det mellem 25 og 30 centimeter snævre hul:

'Guardia Civil tror, at de har dræbt barnet, kastet ham i brønden og efterfølgende smidt jord i hullet', siger manden, som hævder at have oplysningen fra Guardia Civil, der ifølge ham håber på hurtigst muligt at få drengen op og ved en obduktion fastslå, hvorvidt han havde skader, før han endte i hullet.

En anden beskyldning lyder på, at brønden, som Julen Rosellós onkel uden tilladelse havde anlagt, slet ikke skulle bruges til at finde grundvand, men i virkeligheden skjule stoffer.

Jose Roselló, far til den toårige Julen, har tidligere fortalt, at han hørte drengen græde, efter han var faldet ned i hullet. Han så angiveligt selv drengen forsvinde, mens han legede med sin fætter. Foto: Jorge Guerrero/AFP/Ritzau Scanpix
Jose Roselló, far til den toårige Julen, har tidligere fortalt, at han hørte drengen græde, efter han var faldet ned i hullet. Han så angiveligt selv drengen forsvinde, mens han legede med sin fætter. Foto: Jorge Guerrero/AFP/Ritzau Scanpix
 

Guardia Civil: Det er falsk
I det hjerteløse forsøg på at udbrede historien om en familie med lig i lasten lyder det i en besked, som er blevet sendt rundt via WhatsApp og Facebook, at det spanske politikorps Guardia Civil har forbudt medierne at rapportere om forholdene.

Det dementerer Guardia Civil dog på Twitter.

'Har du fået denne besked på WhatsApp/Facebook? Den er falsk', fastslår myndigheden, som tilføjer, at de løgnagtige bagmænd 'har overgået sig selv med en usandsynlig, smertefuld og fornærmende tekst'.

Derudover skriver politikorpset, at man ikke opgiver den lille dreng.

José Roselló mistede en søn i 2017. Nu er lillebror begravet dybt under jorden, og forældrene kender ikke hans skæbne. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 17. jan. 2019 - kl. 11:11 Toårig dreng har ligget 107 meter under jorden i fem dage: Far hørte gråd fra dybet

Julen Rosellós mor og far har ikke kunnet undgå de falske historier:

- Jeg ved ikke, hvorfra jeg skal finde kræfterne, når sådan noget sker, men det skal jeg. En domstol må stille dem til ansvar for alle disse beskyldninger og falske informationer. Der findes ingen undskyldning for, hvad de gør. Med det, vi er gået igennem og går igennem, siger José Roselló ifølge den sydspanske avis Ideal.

I foråret 2017 gennemlevede Julens forældre, hvad de troede skulle blive deres største tragedie, da den treårige søn, Óliver, døde under en tur med forældrene på stranden i El Palo-kvarteret i Málaga.

- Da blev mit hjerte knust i tusind stykker, nu er det i 3000 stykker, sagde José Roselló forleden til det sydspanske medie Diario Sur.

Guardia Civil har beordret alle kræfter sat ind på at finde Julen. Ingen ved fortsat, om han fortsat er i live.

1 af 3 Lokalbefolkningen bakker op om redningsaktionen, som har stået på siden forrige søndag. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 3 Jose Roselló, far til den toårige Julen, har tidligere fortalt, at han hørte drengen græde, efter han var faldet ned i hullet. Han så angiveligt selv drengen forsvinde, mens han legede med sin fætter. Foto: Jorge Guerrero/AFP/Ritzau Scanpix
3 af 3 Den toårige drengs forældre er blevet mødt af grove beskyldninger på de sociale medier. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere