Dreng halshugget i vandrutsjebane: Vandland kendte godt fejlen

Vandland vidste, at deres rutsjebane var usikker, før 10-årig dreng døde i den

Det var i august 2016, at den 10-årige Caleb Thomas forulykkede i den 50 meter høje vandrutsjebane. Her blev han sandsynligvis halshugget, fortalte en kilde dengang til nyhedsbureau AP (Video: KameraOne)

Vandlandet Schlitterbahn i Kansas City vidste godt, at deres rutsjebane var dødsensfarlig, før 10-årige Caleb Thomas Schwab i en frygtelig ulykke blev halshugget i 2016.

Sådan lyder anklagerne mod vandlandets ledelse, som nu er sigtet for uagtsomt manddrab.

Det skriver Washington Post.

Schlitterbahnis vandrutsjebane er den højeste i verden, og det var netop grundet deres jagt på at nå den rekord, at de meget bevidst undlod at reagere på de sikkerhedsmæssige faresignaler.

Sådan lyder resultatet af efterforskningen på sagen, som netop er blevet offentliggjort.

I stedet for at gå op i sikkerheden valgte vandlandet at bygge en højst kompliceret og farlig forlystelse - selvom de godt vidste, at det kunne resultere i skader og dødsfald, fortalte anklageren i sagen i fredags.

Artiklen fortsætter under billdet:

Den kun 10-årige Caleb Thomas Schwab mistede livet i en ulykke i den godt 50 meter høje vandrutschebane Verrückt i den amerikanske delstat Kansas i 2016. Foto: AP/David Strickland
Den kun 10-årige Caleb Thomas Schwab mistede livet i en ulykke i den godt 50 meter høje vandrutschebane Verrückt i den amerikanske delstat Kansas i 2016. Foto: AP/David Strickland
 

Men det nægter vandlandets talsmand, Winter Prosapio, som holder fast i, at episoden skyldtes en ulykke og ikke en kriminel handling.

- For at gøre det hele mere dramatisk, har anklageren brugt citater fra reality-tv, selvom det ikke afspejler virkeligheden, fortæller Winter Prosapio.

- Sikkerheden overfor vores gæster og medarbejder i Schlitterbahnis har været vores primære mål i over 40 år. Mange af os kører tit med Verrückt (red: rutsjebanen), det samme gør vores børn og børnebørn, siger hun.

- Vi tror på et retfærdigt retssystem, og tror på, at så snart vi får lov til at forsvare os selv, vil det blive klart for alle, at det her var en ulykke. Vi står sammen som et hold og vil kæmpe imod disse anklager.

Artiklen fortsætter under billdet:

Med sine 51,38 meter er 'Verrückt' i Schlitterbahn Waterpark kåret til verdens højeste vandrutschebane af Guinness Rekordbog. Foto: AP/ Charlie Riedel
Med sine 51,38 meter er 'Verrückt' i Schlitterbahn Waterpark kåret til verdens højeste vandrutschebane af Guinness Rekordbog. Foto: AP/ Charlie Riedel

Ulykken skete i august 2016, hvor 10-årige Caleb Thomas forulykkede i den 50 meter høje vandrutsjebane.

Her blev han sandsynligvis halshugget, lød det dengang fra kilde ifølge nyhedsbureau AP.

Efter ulykken blev Caleb fundet for enden af forlystelsen, hvor han før havde siddet i en båd med to andre kvinder, han ikke var i familie med.

Caleb var søn af Scott Schwab, der er medlem af Repræsentanternes Hus i staten Kansas, hvor han er valgt fra byen Olathe.

Efter dødsfaldet, kom familien ud med en erklæring, hvor de viste glæde overfor den opbakning, de havde fået af borgerne i Olathe og Kansas City.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere