Dreng med pistol skabte frygt i storcenter

15-årig havde hardball-pistol i bukselinningen, fordi han følte sig truet, forklarede han politiet

Det var her i Storcenter Nord i Aarhus, at en 15-årig dreng spredte utryghed, fordi han gik rundt i indkøbscentret med en hardball-pistol i bukselinningen. Foto: Anita Graversen
Det var her i Storcenter Nord i Aarhus, at en 15-årig dreng spredte utryghed, fordi han gik rundt i indkøbscentret med en hardball-pistol i bukselinningen. Foto: Anita Graversen

En vagt i Storcenter Nord i Aarhus alarmerede torsdag klokken 18.10 Østjyllands Politi, da han havde set en ung mand gå rundt med en pistol fremme i det store indkøbscenter kun et par hundrede meter fra Aarhus Universitet.

Det skriver Østjyllands Politi i deres seneste døgnrapport.

Synet af den unge mand havde i sagens natur skabt en del utryghed hos flere af de handlende og borgere i centret. Der blev således hurtigt sendt en patrulje til stedet, og få minutter efter fik betjentene kontakt til den unge mand, som sad sammen med to venner på en bænk inde i storcentret.

Følte sig truet

De blev alle bedt om at lægge sig fladt ned på maven, hvorefter de blev visiteret. I bukselinningen på en 15-årig dreng sad der en hardball-pistol frit fremme. Han blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden ved at skabe utryghed med pistolen. 

Den 15-årige forklarede, at han følte sig truet af nogle forskellige personer, og at han derfor gik med en pistol, der kunne virke skræmmende. 

Efter en tur på politistationen i Aarhus blev drengen kørt hjem, og de sociale myndigheder blev underrettet.

Se også: Butiksmedarbejder ville stoppe drengestreger: Så angreb de

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere