Dreng reddet op af svømmebassin

En 14-årig dreng er blevet reddet op af et bassin ved undervisning

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 14-årig dreng er tirsdag formiddag blevet reddet op af et bassin i svømmehallen på Hornslet Skole i Hornslet nord for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Ifølge politiet foregik det i forbindelse med svømmeundervisningen på skolen. Her reagerede en lærer på stedet hurtigt, da drengen ikke kom op af vandet, og læreren reddede derfor drengen op.

Ifølge politiet har drengen det godt efter omstændighederne, men han er indlagt på hospitalet til observation.

Østjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der er blevet tilbudt krisehjælp til de tilstedeværende børn og voksne. Det er uvist, hvorvidt det var nødvendigt at give drengen livreddende førstehjælp.

Politiet har været på stedet i svømmehallen, men der er intet, der tyder på, at der er sket noget kriminelt, oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet. Politiet ventes derfor ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Drengens forældre er blevet underrettet om hændelsen.