Drenge-Betinas drabsmand frygter forvaring: Det er som dødsstraf

En 29-årig mand, som er kendt skyldig i drabet på Betine Emilia Jensen, undskyldte over for retten, Betinas familie og sin egen, da han fik det sidste ord i sagen

Betina Emilie Jensen blev stukket ihjel på et badeværelse i november sidste år. Hun blev 39 år. Hør mere om sagen her. (Privatfoto)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Skal 'Drenge-Betinas' drabsmand have fængsel i 8-12 år eller forvaring på ubestemt tid? Det er det spørgsmål, tre dommere og seks nævninge i dag skal tage stilling til i byretten i København.

Tidligere på dagen slog retten nemlig fast, at der ikke var tale om selvforsvar - som den 29-årige ellers selv havde påstået - da Betina Emilie Jensen blev stukket ihjel med 29 kinivstik på Hjulmagerstien på Amager 26. november sidste år.

Den tidligere Danmarksmester i thaiboksning Betina Emilie Jensen blev 39 år. (Privatfoto) 112 - 25. sep. 2015 - kl. 09:59 Drab eller selvforsvar: Her er afgørelsen over Betinas drabsmand

Står det til anklageren, skal den 29-årige drabsmand, der i forvejen har flere voldsdomme på cv'et, idømmes en af Danmarks hårdeste straffe, fordi han ifølge Retslægerådet udgør en fare som andres liv og legeme, hvis han kommer på fri fod.

Forvaring er en tidsubestemt, og først, når en forvaringsdømt vurderes til ikke længere at være farlig, bliver han lukket ud. Gennemsnittet for forvaringsindsatte er omkring 15 år bag tremmer.

Betina Emilie Jensen blev stukket ihjel på et badeværelse i en lejlighed på Amager. (Privatfoto) 112 - 14. sep. 2015 - kl. 13:09 Slog Betina ihjel: Hun brød de kriminelles kodeks

Forsvareren mener omvendt, at den 29-årige skal idømmes maksimalt ni års fængsel, fordi han blev lokket i et baghold på toilettet, hvor Betina Emilie Jensen gemte sig den aften i november - og fordi drabet ikke var planlagt.

Rettens medlemmer lagde da også i skyldskendelsen vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at Betina Emilie Jensen, der var tidligere Danmarksmester i thaiboksning, havde kastet det første slag.

Se også: 'Hun fik som fortjent': Breve belaster 'Drenge-Betinas' mordtiltalte

Selv fik den 29-årige, som er fra Københavnsområdet, mulighed for at få det sidste ord, inden dommerne skal afgøre sagen. Det tog han imod, og med et papir mellem hænderne tog han plads i vidneskranken.

- Jeg er ked af det på Betinas familie og venners vegne - og på min egen families, fordi jeg kommer til at være væk i noget tid, læste den 29-årige op, inden han undskyldte over for retten, hvis han havde virket irriteret i løbet afsagen.

Se også: Følelserne fik frit spil: Drenge-Betinas drabsmand kritiserede nævninge

Irritationen var nemlig rettet mod politiet og dets arbejde og ikke mod rettens medlemmer.

- Jeg har følt, at politiet ikke interesserede sig for sagens detaljer, men bare ville have mig dømt. Den frustration har jeg måske ladet gå ud over jer, og det er jeg ked af, sagde han henvendt til de tre dommere og seks nævninge og fik også nævnt, at han havde 'fuld tillid til, at retten dømmer rigtigt og rimeligt'.

Se også: Veninde så drabet på 'Drenge-Betina': Hun var trængt op i en krog

Han fik også gjort det klart, at han meget nødigt ser, at straffen bliver den forvaringsdom, som anklageren har påstået.

- Det er ligesom dødsstraf, mente den 29-årige, mens hans advokat fortalte, hvordan den 29-årige drabsmand generelt frygtede tiden i fængslet.

- Folk, der har dræbt kvinder og børn, er meget lavt rangeret i fængslerne, sagde forsvareren.

Dommen ventes at falde omkring klokken 14.30.