Drenge idømt fængsels-straf: Kastede æble mod ambulance

Straffen er dog betinget: Ambulancen var under udrykning da den blev ramt

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

To nordjyske drenge er blevet idømt fængsels-straf for sidste år at have kastet æbler ned på vejen fra en bro på Humlebakken i Aalborg.

De dengang 17-årige drenge ramte blandt andet en ambulance, som kom kørende med udrykning med en patient med hjertestop.

En bil ført af en 69-årig kvinde blev også ramt, uden at der dog kom skader på hendes bil.

Ingen kom til skade ved kastet, men ambulancen fik dog en mindre bule.

Ifølge nordjyske.dk blev drengene hver idømt 60 dages fængsel, som dog blev gjort betinget. Det betyder, at de ikke skal bag tremmer i denne omgang.

Se også: To 17-årige anholdt for kast mod ambulance

Drengene blev dømt for i forening i grov kådhed at have bragt andres liv i fare.

Et vidne har ifølge nordjyske.dk set en af drengene kaste noget. Men vidnet kunne dog ikke udpege, hvem af drengene det var.

Den ene af de dømte er siden fyldt 18 år.

Begge de dømte ankede dommen på stedet.

Kvinde dræbt
Episoden fandt sted i september sidste år og udløste omfattende medieomtale. En bølge af blandt andet sten-kast fra motorvejs-broer skabte frygt blandt bilisterne.

En tysk kvinde blev den 21. august dræbt på Fyn, da hendes bil blev ramt af en sten-flise.

Gerningsmændene er aldrig blevet fundet.

Se også: 16-årig ramt af rettens hammer: Kan forvente hård fængselsstraf for brokast

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere