Drenge smed benzin-bombe på skolekammerat: Her er dommen

Fire teenagedrenge har netop fået deres straf, efter at de tidligere på året smed en benzin-bombe på deres skolekammerat

To gange halvandet års fængsel og to gange 12 måneders fængsel.

Sådan lyder straffene for de fire drenge - tre på 15 og en på 16 år - der tilbage i februar kastede to brandbomber på en afghansk dreng, som de gik på samme skole med.

Ifølge retsformand Charlotte Hove er dommen skruet sådan sammen, at to af de tiltalte skal afsone seks måneder i fængsel, mens 12 måneder er betinget. De to øvrige dømte idømmes 12 måneders fængsel, hvoraf fire måneder skal afsones og otte måneder er betinget.

Alle fire drenge blev løsladt i mandags og har hidtil afsonet tre måneder i forbindelse med deres varetægtsfængsling. Det betyder, at de mangler at afsone henholdsvis én og tre måneders fængsel. Hele den ubetingede del af straffen skal afsones, fordi der er tale om en såkaldt kombinationsdom, men forsvarsadvokaterne håber især med tanke på drengenes alder, at deres klienter kan afsone den sidste del af deres straf med fodlænke.

Retsformand Charlotte Hove forklarer, at retten har lagt vægt på sagens grove karakter, og at der er tale om et angreb begået i forening.

Alle drengene har udbedt sig betænkningstid i relation til, om de vil anke dommen til landsretten.

Alle drengene gik på Mølleskolen i Ry. Foto: Ernst Van Norde 112 - 1. maj. 2017 - kl. 11:08 Læge om 16-årig dreng: Han kunne have været død

Se også: Giver ven skylden for benzin-bombe

Der lød et lettelsens suk i den fyldte retssal, da dommen blev læst op. Formentlig primært fra de pårørende og de tiltalte, der i tre måneder har siddet varetægtsfængslet på forskellige, lukkede ungdomsinstitutioner.

Artiklen fortsætter under billedet

En af de tiltaltes forsvarsadvokat, Mette Grith Stage. (Foto: Claus Bonnerup)
En af de tiltaltes forsvarsadvokat, Mette Grith Stage. (Foto: Claus Bonnerup)
 

Kun den ene bombe antændte og ramte 16-årige Ali, der blev slemt forbrændt på op til 35 procent af kroppen - herunder især benene, hænderne og dele af ansigtet. Ifølge en retsmediciner var den afghanske dreng samtidig snublende tæt på at være i livsfare efter overfaldet, der blev den uhyggelige kulmination på en konflikt mellem de fire tiltalte og deres afghanske kammerat, som var kørt helt af sporet.

Til eksamen i dag
Drengene blev i første omgang sigtet for drabsforsøg, men sigtelsen blev ændret til groft personfarligt legemesangreb under særdeles skærpende omstændigheder.

De fire tiltalte gik alle på Mølleskolen i Ry, og de er alle fire beskyttet af navneforbud.

Se også: Kastede brandbomber efter klassekammerat: Nu begynder sagen

Se også: Ry-forsvarer: - Brand var et uheld

Foto: Polfoto/Ernst Van Norde 112 - 5. apr. 2017 - kl. 14:24 Politi frafalder sigtelse for drabsforsøg i Ry-sag

Den forbrændte Ali og hans familie var ikke til stede i retten ved domsafsigelsen. Men Alis bistandsadvokat, Simom Eilrich, fortæller, at teenage-drengen torsdag var til eksamen i dansk, hvor han skrev om mobning.

Bistandsadvokaten tilføjer, at en af de tiltalte drenge har kontaktet Ali efter deres løsladelse i mandags, og Ali har ifølge Simon Eilrich reageret positivt på håndsrækningen.

Gav ven skylden
I retssalen kom det frem, at tre af drengene pegede på den fjerde tiltalte som den, der kastede den livsfarlige benzinbombe.

Artiklen fortsætter under billedet

En anden af de tiltaltes advokater, Michael Juul Eriksen efter retsmødet. (Foto: Claus Bonnerup)
En anden af de tiltaltes advokater, Michael Juul Eriksen efter retsmødet. (Foto: Claus Bonnerup)
 

Af en intern chat på Messenger før det fatale angreb fremgår det, at de tiltalte alle vidste besked om benzinbomberne. Men det var den nu 15-årige, der kastede begge vodkaflasker med benzin og sokker som lunter – den ene antændte dog ikke.

- Ali kom gående hen mod os og råbte: 'Hvem var det, der ville slås?' Han var meget aggressiv, sagde den 15-årige dreng ved det første retsmøde 18. april.

Mohamad Akbari, storebror til den overfaldne Ali, har tiltro til det danske retssystem og siger, at netop denne tiltro gør, at hans familie ikke er bekymret for, at retfærdigheden sker fyldest i den kommende retssag. Foto Ernst Van Norde 112 - 12. apr. 2017 - kl. 08:25 Brandbombe-offers familie: Vi tror på retfærdighed

Se også: Anklageskrift på trapperne i Ry-sagen

Se også: Ry-drenge omgivet af superadvokater

Han tilføjede, at det var en af de andre, der gav ham en tændt molotov-cocktail i hånden.

- De andre giver dig skylden, det er du godt klar over, ikke? sagde anklager Anna Holm.

- Ja, det er der noget, der tyder på. De vil redde deres egen røv, svarede han.

- De (brandbomberne) har en vis skræmmefaktor, så vi håbede, at vi med dem kunne gå derfra alle sammen uden skader, forklarede han.

Ifølge de øvrige tiltalte var han også foregangsmand i forhold til dels at gå tilbage til gerningsstedet og rydde op, dels at de sammen skulle opfinde alibi-historier.

Alibi-historierne opfandt de i timerne efter overfaldet, da de mødtes ved lystbådehavnen i Ry for at ryge en joint.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere