Drengemorder vil løslades: Nu er afgørelsen faldet

Den dobbelte morder Naum Conevski har for første gang fået retten til at vurdere, om han kan prøveløslades

Naum Conevski har været spærret inde i tre årtier, efter han henrettede to tilfældige drenge på 16 og 20 år med nakkeskud på 'Femøren' ved Amager Strand natten mellem den 19. og 20. maj 1984. En tredje dreng slap væk fra den fløjtende morder med skudhul i jakken.

Den tidligere taxachauffør Naum Conevski blev anholdt efter en ferie, da han landede i lufthavnen i København i 1984. Her er han på vej til Højesteret. 
Foto: Peer Pedersen 112 - 3. maj. 2017 - kl. 11:06 To drenge henrettet ved Amager Strand: Læge klar til at løslade morder

Conevski blev anholdt nogle måneder efter, da han kom hjem fra ferie i det daværende Jugoslavien, og året efter blev han idømt livsvarigt fængsel året og efterfølgende udvisning til Makedonien.

I dag tog Københavns Byret stilling til, hvorvidt han kunne løslades efter knap 33 års fængsel.

Dommer Michael Toftager har netop afsagt kendelse i sagen, og Naum Conevski kommer ikke på fri fod nu. Han skal fortsætte afsoningen af livstidsdommen.

Kæres til landsretten
Naum Conevskis advokat Bjørn Elmquist oplyser, at han vil kære byrettens afgørelse til Østre Landsret.

I sin kendelse skriver dommeren, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Kriminalforsorgens vurdering af, at det er 'utilrådeligt' at prøveløslade Naum Conevski.

Dommeren henviser til den meget alvorlige kriminalitet, som Naum Conevski har begået, samt oplysninger fra Retslægerådet vedrørende risikoen for fremtidig personfarlig kriminalitet.

Retten lægger dog også til grund - navnlig efter de lægelige oplysninger i sagen - at Naum Conevski under sit nuværende ophold i en lukket retspsykiatrisk afdeling i en længere periode har udvist en adfærd, hvor det må antages, at risikoen for misbrug af rusmidler, ny kriminalitet og undvigelse er 'væsentligt aftaget'.

Retslægerådet har vurderet, at selvom risikoen er aftaget, så er det vanskeligt med sikkerhed, at vurdere risikoen for ny farlig kriminalitet på grund af Naum Conevskis psykiske tilstand. Retslægerådet anbefaler derfor, at en stillingtagen til prøveløsladelse afventer et forløb efter en eventuel overflytning til en åben psykiatrisk afdeling med en væsentlig udvidelse af Naum Conevskis frihedsrettigheder.

Conevski taget det stille og roligt
Naum Conevskis advokat, Bjørn Elmquist, siger:

- Et eller andet sted har man en fornemmelse af, at en så besværlig, en så gennemgribende afgørelse, er svær for en byret at træffe afgørelse om. Det er nok højere oppe i instanserne, at man kan forvente, at de tør træde nye veje, og sætte en kant og stille nogle krav. Og derfor er det muligt, at landsretten vil se anderledes på det, og det er også muligt, at man kan søge 3. instansbevilling på det, hvis det heller ikke går i landsretten. Altså i Højesteret, siger han og fortsætter:

- For det er nok en sag, som vækker store følelser, og derfor skal den op på højere instans, siger han.

Bjørn Elmquist har netop overgivet afgørelsen til sin klient, Naum Conevski.

- Han tog det stille og roligt. Og det er en del af det, der viser hans reaktionsmønstre. At han ikke lader sig gå på af sådan noget, mere end du og jeg eller hvem der nu kunne blive ramt af sådan nogle ting ville gøre.

Han havde måske forventet det?

- Det vil jeg ikke sige, nej. For vi havde håbet og troet, at der var noget at gøre. Men nu skal vi læse præmisserne, og se, om der er nogle af præmisserne, der retter op på noget og slår nogle søm i.

Den livstidsdømte dobbeltmorder Naum Conevski er blevet en ældre mand med hvidt hentehår. Nu vil han løslades. Tegning: Jørgsen Bitsch Krimi Drengemorder vil løslades efter 32 år: Nu er det nok

Conevski har rekorden for den længstsiddende fange i Danmark. Kriminalforsorgen har hidtil afvist at løslade ham på prøve.

Velbehandlet
Den nu 67-årige dobbeltmorder er indlagt på lukket afdeling på det psykiatriske hospital, Sct. Hans, og får stadig antipsykotisk medicin, men beskrives som velbehandlet. Og nu vil han gerne prøveløslades og direkte hjem til Makedonien.

– Jeg vil komme hjem til familien, svarede han på gebrokkent dansk under sin forklaring i retten tidligere på måneden.

Her sagde den behandlingsansvarlige overlæge, der har kendt Naum Conevski i 3-4 år, at det var forsvarligt set med lægefaglige briller at løslade ham på prøve eller overføre ham til åben afdeling.

- Naum Conevski er stabil og har været det længe, forklarede Peter Løppenthin, overlæge på Sct. Hans, da han blev ført som vidne i sagen om prøveløsladelse.

Han har kendt Naum Conevski i 3-4 år og er den behandlingsansvarlige overlæge.

Den dømte dobbeltmorder er stadig i behandling med antipsykotisk medicin, og selv om han ikke har sygdomserkendelse, forklarede overlægen, at det var hans indtryk, at Conevski var positiv over for medicineringen.

-  Efterhånden tror jeg faktisk også, at Naum Conevski har indset, at han har brug for medicin. Han har ikke nogen bivirkninger af medicinen, forklarede overlægen.

Naum Conevski (i midten) på vej til Højesteret i midten af 1980'erne. (Foto: Peer Pedersen) Krimi Brian og Enrico blev myrdet på lejrtur - nu vil dobbeltmorder løslades

Han fortalte, at der var nogle voldelige episoder med Naum Conevski det første år til halvandet, efter han kom til afdelingen, i forbindelse med at han var blevet provokeret. Men de sidste 16 år har der ikke været 'antydning af vold', sagde overlægen.

Overlægen beskriver Conevski som tryghedssøgende med brug for faste rammer og mener, at han kan få samme rutiner hos sin familie i Makedonien som i afdelingen.

- Så tror jeg bestemt ikke, der vil ske mere. Det er min holdning, siger han og tilføjer, at det samme gælder, hvis han skal på en åben afdeling.

- Det er forsvarligt med lægefaglige briller, at han er på åbent afsnit. Et eller andet sted vil vi med lægefaglige briller ikke kunne forstå et afslag, sagde han.

artiklen fortsætter under billedet


Conevski blev anholdt den 23. juli 1984, da han ankom til Københavns Lufthavn, efter han kom retur fra en ferie i Jugoslavien, og i 1985 blev han idømt livsvarigt fængsel for dobbelt-drab, drabsforsøg, to røverier og en voldtægt mod kvinder i 1979 og 1981.

Naum Conevski (i midten) på vej til Højesteret i midten af 1980'erne. (Foto: Peer Pedersen) Krimi Brian og Enrico blev myrdet på lejrtur - nu vil dobbeltmorder løslades

Tre år efter livstidsdommen blev han erklæret sindssyg og overflyttet til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Farlighedsdekretet blev dog ophævet i 1998, hvor han blev overført til retspsykiatrisk afdeling på Skt. Hans i Roskilde.

Makedoneren havde inden dagens kendelse i Københavns Byret kæmpet i årevis for at blive løsladt og komme hjem til familien i Makedonien.

Conevski-sagen år for år

Januar 1981: Naum Conevski anholdes for voldtægt af en 42-årig kvinde i Snekkersten, som han kørte hjem som taxichauffør.

1982: Højesteret idømmer ham to et halvt års fængsel for voldtægten. Efter dommen kulegraver to journalister fra Ekstra Bladet politiarbejdet. Conevski hævder, det var frivilligt samleje.

November 1983: Den Særlige Klageret beordrer voldtægtssagen genoptaget.

Februar 1984: Østre Landsret frifinder Conevski for voldtægt. Han har afsonet 471 dage af dommen.

20. maj 1984: Han begår dobbelt-drabet kl. 04.10 på Femøren ved Amager Strand på 16-årige Brian John Petersen og 20-årige Enrico Per Nielsen og han forsøger også at dræbe den 16-årige Dennis Ruben Andersen med en revolver.

7. juni 1984: Conevski tilkendes 237.000 kr. i erstatning for uberettiget fængsling i voldtægtssagen.

Juni/juli 1984: Politiet kommer på sporet af Naum Conevski som dobbelt-morderen, fordi et fingeraftryk fra hans venstre mellemfinger findes på bladet på en kniv, som morderen brugte til at punktere Enrico Per Nielsens cykel, inden han skød ham. Kniven kastede gerningsmanden ind i et buskads.

23. juli 1984: Conevski anholdes i Københavns Lufthavn for dobbelt-mordet, da han kommer hjem fra ferie i Jugoslavien.

22. august 1984: Politiet får det store gennembrud i mordsagen, da Naum Conevskis lejede hemmelige garage findes i Sydhavnen. Her ligger mordvåbnet, en Colt-revolver fra 1892, sammen med Wadcutter ammunition som den, der blev brugt ved dobbelt-mordet. Colt-revolveren var stjålet 20. oktober 1983 sammen med andre våben under et indbrud hos en tandlæge i Vedbæk. En nabo tog nummeret på en mistænkelig Mercedes. Den tilhørte Naum Conevski, der blev mistænkt for indbruddet. Men politiet turde ikke røre ham, fordi voldtægtssagen kørte ved klageretten, og først tre måneder efter indbruddet blev Conevski afhørt. Men da var alle våben og tyvekoster skjult i hans garage i Sydhavnen, som ingen andre kendte til.

26. juni 1985: Conevski idømmes livsvarigt fængsel for dobbelt-drab, drabsforsøg, to røverier og en voldtægt mod kvinder i 1979 og 1981, som Conevski kørte hjem i sin taxi samt for indbrud og tyverier. Retslægerådet betegner Conevski som ’karakterafviger’, men han er ikke sindssyg på det tidspunkt. ’Tak for dommen. Jeg er overhovedet ikke skyldig,’ siger Conevski i Østre Landsret.

1988: Der udstedes et farlighedsdekret over Conevski, der er blevet sindssyg i fængslet og afsløres med planer om at hyre jugoslaviske lejemordere til at myrde tre navngivne kriminalfolk fra drabsafdelingen i København. Han forsøger også at få smuglet et våben ind i fængslet til en gidseltagning, hvor han vil skyde sig fri af fængslet. Han simulerer også flere hjerteanfald for at komme ud. Derfor flyttes Conevski fra Anstalten ved Herstedvester til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.

1993: Sikringsanstalten indstiller, at Conevski overføres til fortsat afsoning og behandling i Makedonien, men justitsministeren afslår.

1998: Farlighedsdekretet ophæves, og han flyttes fra Sikringen til Sct. Hans Hospital, hvor han har opholdt sig lige siden.

Marts 2009: Ny mentalundersøgelse viser, at han stadig er farlig og mener sig dømt på falske beviser.

2012: En delegation besøger for femte eller sjette gang Makedonien for at undersøge, om det er forsvarligt at sende Conevski hjem.

Marts 2012: Rigsadvokaten indleder proces, der skal få overført Conevski til hjemlandet til fortsat behandling. Men en overførsel til Makedonien kommer alligevel ikke på tale. I stedet forsøger Conevski derefter at blive prøveløsladt efter løsladelsesreglerne.

Sommeren 2015: Kriminalforsorgen giver afslag på prøveløsladelse efter at Naum Conevski har været frihedsberøvet i 31 år.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere