Drive-by skyderi kan være del af bandekonflikt

Politiet fandt kort efter en brændende bil, der formentlig har været brugt under skyderiet

Flere skud affyret ved Buskager 26 i Vanløse. Der blev fundet flere patronhylstre på stedet og to biler var blevet ramt af skud. Foto: Kenneth Meyer
Flere skud affyret ved Buskager 26 i Vanløse. Der blev fundet flere patronhylstre på stedet og to biler var blevet ramt af skud. Foto: Kenneth Meyer

Lyden af skud genlød tirsdag aften ved 21.30-tiden i området omkring Buskager i Vanløse, København. Efterfølgende fandt politiet afskudte hylstre på stedet.

Ingen blev tilsyneladende ramt ved episoden.

- Foreløbigt ser det ud til, at man har været kørende i to biler. Så har man truffet hinanden, og i den forbindelse er der affyret skud fra den ene bil. Det ser ud til, at der har været anvendt to skydevåben, fortæller Knud Hvass, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Patronhylstre fundet i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer
Patronhylstre fundet i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer
 

- Vi har endnu ikke klarlagt, hvem der var part i skyderiet. Men det kan ikke afvises, at episoden kan knyttes til den verserende bandekonflikt, der udspiller sig, fortæller han.

Efter skyderiet anholdt politiet fire lidt uden for København. Men de er løsladt igen.

- Indtil videre ser det ikke ud til, at de har noget med sagen at gøre, fortæller Knud Hvass.

Politiet var talstærkt til stede i Hvidovre og Rødovre onsdag aften. Foto: Kenneth Meyer Krimi De uhyggelige detaljer: Dødelig bandekonflikt optrappet

Kort efter skyderiet fandt politiet en brændende bil på den nærliggende Ålstrupvej. Den kan have haft noget at gøre med skyderiet.

- Det ved vi ikke med sikkerhed, men det kan den meget vel have, siger Knud Hvass.

Han ønsker ikke sætte navn på konfliktens stridende parter, men det er langt fra første gang, at sagen omtales i medierne. Og tidligere har Ekstra Bladet beskrevet, at der er tale om grupperingerne LTF og Husum-gruppen.

Se også: Politiet efterlyser denne mand for drabsforsøg

I forbindelse med konflikten har politiet tidligere i dag efterlyst den 26-årige David Vice Rasweu Mmotlana Seripe.

Han er mistænkt i en sag om drabsforsøg i Hvidovre 27. maj i forbindelse med en igangværende bandekonflikt, der i de seneste måneder har raset i hovedstadsområdet.

Politiet mener, at han kan være farlig. Derfor skal man ikke selv tage kontakt til ham, men derimod straks kontakte politiet på 114. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.