Drone generer flytrafikken: Afgange flyttet

En drone generer flytrafikken i Kastrup Lufthavn. Man har været nødt til at flytte startbaner søndag

Foto: Polfoto/Jakob Jørgensen
Foto: Polfoto/Jakob Jørgensen

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

En drone i luften ved Københavns Lufthavn har tvunget flere afgange til at skifte startbane søndag. Det fortæller pressevagt Jan Eliassen hos Naviair, som står for trafikstyring af luftrummet ved Kastrup.

- Jeg kan bekræfte, at der er en drone, som generer flytrafikken, så nogle afgange har været tvunget til at starte fra en anden bane, siger pressevagten, som ikke husker, at en drone på den måde tidligere har generet i lufthavnen.

Tjek regler
Det har ikke resulteret i nogle aflysninger, men kun flytninger af starter. Ifølge pressevagten er Naviair i færd med at melde det til rette myndigheder.

- Jeg kan kun opfordre folk til at gå ind på droneregler.dk og tjekke op på reglerne, siger Jan Eliassen.

Hos Københavns Politit har man endnu ikke hørt om dronen, som generer flytrafikken. Det fortæller vagtchef Carsten Reenberg.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere