Dropper sag mod Trumps elskerinde: Kvindelig betjent lokkede hende til utugt

Stormy Daniels advokat er rasende på det lokale politi, der lokkede hans klient til at overtræde lokal stripperlov

Her føres Stormy Daniels i håndjern ind på politistationen i Ohio. Video: WBNS via AP

Anklagemyndigheden i Columbus, Ohio har sent torsdag opgivet den sag, der onsdag amerikansk tid førte til en anholdelse af stripper og pornostjerne Stormy Daniels.

Det sker, efter hendes advokat i flere tv-interviews har rejst alvorlig kritik af politiets metoder:

- En kvinde blandt publikum spurgte, om hun måtte lægge sit ansigt mellem min klients bryster, forklarer pornostjernens advokat Michael Avenatti.

- Hun har lavet det her show over hele landet på hundredvis af stripklubber. Det er et setup og politisk motiveret, mener han.

Politik - 6. maj. 2018 - kl. 21:55 Stormy Daniels i overraskende tv-optræden: Advarer Trump

Betjente lå på lur
Det viser sig nu, at flere kvindelige betjente i hemmelighed var til stede i klubben. Og at det er dem, der opfordrede blandt andet Stormy Daniels og to andre strippere til fysisk kontakt under deres optræden, hvilket efterfølgende førte til en anholdelse.

Det meste af torsdagen blev sigtelsen fastholdt, efter Stormy Daniels - der i det virkelige liv hedder Stephanie Clifford -  lod sig købe ud af fængslet mod en kaution på lidt over 38.000 kroner. Og planen var, at sagen skulle for en dommer fredag.

Men sent torsdag opgav den lokale anklagemyndighed pludselig sagen:

’Vi har intet grundlag for at retsforfølge Stephanie Clifford,’ står der blandt andet i anmodningen om at droppe sagen, som den lokale dommer nu har underskrevet.

Stormy: Havde sex med Trump
Stormy Daniels blev kendt over hele verden, da det efter valget af Donald Trump kom frem, at han angiveligt havde en affære med stripperen i 2006.

En affære, som hun via Trumps nu vanærede advokat Michael Cohen modtog mere end 800.000 kroner i 'hold-kæft-penge' for, så sagen ikke kom frem under valgkampen.

Trump indrømmer betaling af pornostjerne. (AP Photo/Carolyn Kaster) Politik - 3. maj. 2018 - kl. 14:11 Trump indrømmer: Jeg betalte pornostjerne

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen