Drugrape: To mænd bedøvede kvinde og voldtog hende

Kun den ene er identificeret og tiltalt. I en anden grov voldtægtssag blev en kvinde trukket ind i en skov og truet med trækæp

Med et års mellemrum blev to kvinder voldtaget og forsøgt voldtaget i den samme lejlighed i Odense efter at de havde fået blandet sløvende stoffer i deres drinks.

Det mener anklagemyndigheden ved Fyns politi, der har tiltalt en 27-årig mand for 'drugrape'. Han nægter sig skyldig.

Den første voldtægt skete ifølge anklageskriftet i sommeren 2015 på mandens bopæl og blev begået af to gerningsmænd i fællesskab, men den ene mand er ikke blevet identificeret.

Kvinden fik blandet et sløvende stof i sin drink, blev døsig og faldt i søvn, hvorefter den 27-årige og den ukendte mand begge havde samleje med hende.

Den 8. maj sidste år cirka klokken 03.15 forsøgte den 27-årige, ifølge tiltalen, igen at udsætte et offer for drugrape. Han blandede narkotika i hendes drink, men kvinden fattede mistanke, og hun forlod lejligheden og skaffede sig hjælp.

Fem dage senere blev den 27-årige anholdt og varetægtsfængslet. I hans lejlighed fandt politiet 79 tabletter med astma-medicin, som er omfattet af doping-loven, lidt heroin, godt fem gra kokain og knapt fire gram MDMA.

Da den 27-årige var blevet varetægtsfængslet af retten i Odense, forsøgte han at flygte fra Odense Politigård gennem en åben port, men porten lukkede foran ham og han blev holdt fast af politiet.

Ifølge fyens.dk er flere af den den 27-åriges bekendte tidligere blevet dømt for drugrape af kvinder.

Offer trukket ind i skov
I næste uge kommer endnu en grov voldtægtssag for retten i Odense, hvor en 24-årig mand er tiltalt for at have trukket en kvinde ind i en skov ved Odensevej i Hjallelse, hvor hun blev voldtaget. Han nægter sig skyldig.

Det skete ifølge anklageskriftet i sagen den 18. september sidste år cirka kl. 20.25, hvor den 24-årige mod kvindens protester greb fat i hendes arm og trak hende ind i skoven, hvor han rev hende i året, greb et trækæp og sagde, at han ville slå hende hårdt med kæppen, hvis ikke ikke havde sex med ham.

Han trak tøjet af kvinden og voldtog hende op af et træ. Derefter smed hans hendes mobiltelefon væk og røvede de 50 kr. hun havde i sin taske.

Den 24-årige, som anklagemyndigheden kræver udvist af Danmark, hvis han bliver dømt, er også tiltalt for to blufærdighedskrænkelser begået samme morgen, den 4. november 2016, ved 08-tiden om morgenen.

I det ene tilfælde greb han en kvinde bagfra om ballerne med begge hænder og befamlede hende på hofterne og indersiden af lårene uden på tøjet.

I det andet tilfælde greb han en anden tilfældig kvinde om ballerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere