Druknealarm afblæst: Dykkere og droner fandt intet

Københavns Politi afblæser redningsindsatsen ved Svanemøllestranden efter stor undersøgelse med helikopter, droner og dykkere. - Vi har ikke fundet nogen, siger vagtchefen

Hør om sagen her

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab var torsdag morgen på opgave på Svanemøllestranden ved Strandpromenaden på Østerbro i en storstilet redningsaktion, efter der klokken 8.03 indløb en melding om, at en person muligvis var forsvundet i vandet.

Meldingen kom, efter at der blev fundet et sæt nøgler og et par briller i sandet på standen.

Men klokken 10 har Københavns Politi valgt at afblæse alarmen, oplyser vagtchef Henrik Stormer til Ekstra Bladet.

- Helikopteren har intet fundet. Dronen har intet fundet. Der er brugt termisk udstyr, som kan se forskel på kulde og varme. Udstyret viste heller ikke noget usædvanligt. Vi kan selvfølgelig ikke sige det med 100 procents sikkerhed, men intet indikerer, at vi har med en druknet at gøre på baggrund af hverken vidneforklaringer eller de oplysninger, som Søværnets Operative Kommando har udstyret os med, siger Henrik Stormer til Ekstra Bladet.

- Så vores formodning er, at der er tale om hittegods. Også fordi vi heller ikke i forvejen er vidende om, at nogen skulle være savnet. Vi har til gengæld et vidne, som har set en mand gå med en metaldetektor på stedet, og det er muligt, at brillerne og nøglerne er noget, som han har lagt fra sig, erklærer vagtchefen.

Tidligere på morgenen var meldingen ellers en anden, da Hovedstadens Beredskab fik opgaven fra alarmcentralen.

Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab, Frederik Ryber, sagde til Ekstra Bladet:

- Vi er på vej derud med dykkerberedskab og droner. Politiet er også på vej, siger Frederik Ryber.

Også flere ambulancer er ankommet til Strandpromenaden. (Læserfoto)
Også flere ambulancer er ankommet til Strandpromenaden. (Læserfoto)

Nøgler og briller fundet efterladt
Vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi bekræftede aktionen, men understregede på det tidspunkt, at politiet ikke har fået melding om savnede personer. Politiet skrev også om aktionen på twitter.

- Vi har fået en melding om, at der er fundet et par briller og nogle nøgler, der ligger i sandet. I går var der store badedag, så det kan være nogen, der har glemt effekterne, men nu undersøger vi det med den store pakke, og brandvæsenet sender sin nye drone op derude, sagde Henrik Stormer tidligere på morgenen til Ekstra Bladet.

Også en redningshelikopter er i luften. (Læserfoto)
Også en redningshelikopter er i luften. (Læserfoto)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere