Druknede i sin bil: Skældt ud af alarmcentralen i sine sidste minutter

Myndighederne i USA har frigivet en rystende samtale mellem en døende kvinde og alarmcentralen  - her kan du høre et kort uddrag af samtalen

Debra Stevens var tydeligt i panik, men fik alligevel en ordentlig overhaling af kvinden på alarmcentralen. Hør et uddrag af opkaldet her. Video/redigering: Ford Smith Police Department/Signe Skov.

Den 47-årige Debra Stevens kørte den 24. august sin normale runde som avisbud i byen Forth Smith i staten Arkansas i USA, da hun pludselig blev overrasket af voldsomme oversvømmelser, der fik hendes bil til at sidde fast i vandet.

Debra Stevens, der ikke havde lært at svømme, var skræmt fra vid og sans. Hun ringede derfor klokken 04.38 om morgenen til alarmcentralen i Fort Smith.

Det blev til en 22-minutter lang samtale med en kvindelig operatør fra alarmcentralen, der har mødt stor kritik på grund af sin manglende empati for den døende kvinde.

Politiet i Forth Smith har også indrømmet, at operatøren til tider lød afstumpet og ligeglad overfor den skræmte Debra Stevens.

Nu har politiet i Forth Smith efter pres fra medierne offentliggjort den rystende samtale mellem den døende kvinde og den kvindelige operatør fra alarmcentralen.

Det skriver flere medier heriblandt CNN, Washington Post og Arkansas News

Her er et billede fra en tidligere oversvømmelse i maj måned ved Fort Smith, hvor Arkansas-floden var løbet over sine bredder. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her er et billede fra en tidligere oversvømmelse i maj måned ved Fort Smith, hvor Arkansas-floden var løbet over sine bredder. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

- Jeg befinder mig i en nødsituation. Jeg kan ikke komme ud af min bil, og jeg er skræmt til døde, lød det fra Debra Stevens, der også forklarede operatøren fra alarmcentralen, at hun ikke kunne svømme.

Debra Stevens havde på grund af sin store frygt svært ved at beskrive, hvor bilen sad fast i vandete. Og hun bad indtrængende og grædende om hjælp og sagde igen og igen, at hun ville komme til at dø i vandet i bilen, der hele tiden steg hurtigt.

Hertil svarede operatøren:

- Du kommer ikke til at dø. Jeg forstår ikke, hvorfor du flipper ud. Når du flipper så meget ud, så bruger du ilten i bilen. Tag det roligt.

På et tidspunkt forklarer Debra, at vandet stiger så hurtigt, at det snart vil ødelægge hendes nye telefon. Hertil svarer operatøren:

- Er du virkelig nervøs for din helt nye telefon. Du sidder der og græder for dit liv. Hvem bryder sig om din telefon?

På et tidspunkt forklarer Debra også, at hun ikke havde set vandet, der havde oversvømmet vejen, som hun kørte på. Det forklarede hun, mens vandet inde i bilen var nået op til hendes bryst.

Debra fik skæld ud
Operatøren begyndte herefter at skælde Debra ud, fordi hun var kørt ind i vandet.

'Det her vil lære dig, at du næste gang ikke skal køre ud i vandet'. Jeg kan ikke forstå, at du slet ikke kunne få øje på oversvømmelsen på vejen. Du skulle selvfølgelig køre lige ind i vandet, Og vandet kommer jo ikke bare lige pludselig', siger operatøren fra alarmcentralen.

18 minutter inde i samtalen bliver Debra mere og mere desperat i sin bil og hun græder ukontrolleret.

Nu siger operatøren:

'Du er nødt til at holde mund. Tryk på bilen dythorn.'

Hertil svarer Stevens:

'Hornet virker ikke. Åh min Gud, Nu begynder min bil at bevæge sig i vandet. Nu dør jeg'.

Hertil svarer operatøren:

'Miss Debra. Din vejrtrækning er helt fin, fordi du skriger jo ad mig. Så tag det roligt. Jeg ved, at du er bange. Men hold ud for mig.'

Operatøren hører imidlertid aldrig igen den druknende Debra, og hun siger til sig selv:

'Åh min Gud. Det lyder, som om hun er under vandet'.

Redningspersonale fandt 58 minutter efter alarmopkaldets start Debras bil og Debras krop. De forsøgte at genoplive Debra, men forgæves.

Udtalelse fra politiet
Politi-chefen Danny Baker har sagt følgende omkring den ulykkelige sag, der har fået stor omtale i USA:

'Jeg er knust af sorg over dette tragiske tab af liv, og mine bønner går til Debras familie og venner. Alle vores medarbejdere i redningstjenesten er meget kede af, at det ikke lykkedes at redde Debra Stevnes liv. For os alle er netop det at redde liv selve kernen i det, vi gør, og hvem vi er. Og når det ikke lykkes, så gør det ondt'.

1 af 2 Her er et billede fra en tidligere oversvømmelse i maj måned ved Fort Smith, hvor Arkansas-floden var løbet over sine bredder. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere