DTU evakueret: Politi og beredskab er massivt til stede

Cirka 100 personer er evakueret fra DTU på grund af en gasflaske, der kan eksplodere

Video: Kenneth Meyer.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Hovedstadens Akutberedskab og Nordsjællands Politi var tidligere massivt til stede med slukningskøretøjer og en særlig kemienhed ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby nord for København.

Klokken 20:30 oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet, at evakueringen er ophævet.

Evakueringen skyldtes en stålflaske, som angiveligt lugtede af gas.

- Klokken 16.14 får vi en anmeldelse fra en medarbejder på DTU, der mener at kunne lugte noget fra en gasflaske. Det viser sig at være en 50 liters stålflaske, der indeholder nogle gasser, som er eksplosive ved antændelse, oplyser vagtchef Daniel Cunneely til Ekstra Bladet.

Cirka 100 personer er blevet evakueret fra bygningen, hvor gasflasken stod.

Det var en stålflaske, der var skyld i evakueringen af cirka 1000 personer fra en bygning på DTU. Foto: Kenneth Meyer
Det var en stålflaske, der var skyld i evakueringen af cirka 1000 personer fra en bygning på DTU. Foto: Kenneth Meyer

Ingen grund til bekymring

Der var intet gasudslip, og beboere i området skal derfor ikke være bekymrede.

- Den pågældende stålflaske er blevet afhentet i en container og bliver kørt til et sikringssted, siger vagtchefen.

Ifølge Hovedstadens Beredskab er ingen personer kommet til skade.

På Twitter skriver Region Hovedstadens Akutberedskab samt Beredskab Øst, at de er til stede på DTU.

En særlig trailer, som er beregnet til håndtering af en eksplosiv gasflaske, skal hentes fra Taulov til Lyngby, oplyser operativ chef i Beredskab Øst Rasmus Storgaard til Ekstra Bladet. Transporten af traileren vil ske under politieskorte.

Politi og beredskab vil være til stede i området frem til klokken 20-21.

En beboer i området fortæller til Ekstra Bladet, at 10-15 brandbiler holdt ved DTU, da bygningen blev evakueret.

Torsdag aften klokken 19 er der kun en enkelt tilbage.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere